Tyske forbund
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
Frankerne |
Tysk-romerske rige (962-1806) |
Tysklands historie (1814–1871) |
Tyske kejserrige (1871-1918) |
Weimarrepublikken (1918-1933) |
Tredje rige (1933-1945) |
Det delte Tyskland (1945-1990) |
Tysklands genforening (omkr. 1990) |
Det tyske forbund blev dannet 8. juni 1815 på Wienerkongressen og bestod af 41 stater (37 fyrstendømmer og 4 bystater). Det afløste det tysk-romerske rige, som var blevet opløst 1806 som en følge af Napoleonskrigene. Forbundets to vigtigste medlemmer var Preussen og Østrig. I 1829 bestod det af omkring 630.100 km² og havde 29,2 millioner indbyggere.
Udenfor det nuværende Tyskland deltog Østrig, Liechtenstein, Luxemburg og nederlandsk Limburg (ved Maastricht) i forbundet.
Antallet af forbundsstater sank efterhånden som følge af, at fyrstehuse arvede andre stater, og bestod i 1863 af 35 stater.
Forbundet havde en forbundsdag, som mødtes i Frankfurt am Main. Beslutninger blev taget med to tredjedels flertal og var bindende for forbundsstaterne.
Utilfredshed med forbundet førte flere gange til forsøg på en egentlig genskabelse af riget, således under revolutionerne 1848-1849. I 1866 opløstes forbundet, efter at Preussen på Bismarcks initiativ havde besejret Østrig, og erstattedes af Det nordtyske forbund (1867-71).
[redigér] Medlemmer af forbundet
- Kejserriget Østrig (uden Galicien, Ungarn, Kroatien, Dalmatien og Kongeriget Lombardiet-Venedig) (fra 1818 hørte den vestlige del af Galicien også til det tyske forbund)
- Kongeriget Preussen (uden Posen, Østpreussen og Vestpreussen) (fra 1848-1851 var de preussiske provinser Øst- og Vestpreussen og den vestlige og nordlige del af Posen en del af forbundet)
- Kongeriget Bayern
- Kongeriget Sachsen
- Kongeriget Hannover (til 1837 i personalunion med Storbritannien)
- Kongeriget Württemberg
- Kurfyrstendømmet Hessen-Kassel
- Storhertugdømmet Baden
- Storhertugdømmet Hessen-Darmstadt
- Storhertugdømmet Luxemburg (i personalunion med Nederlandene) (den vestlige del af Luxemburg gik ud af det tyske forbund, da den blev afstået til Belgien. Derfor blev det nederlandske hertugdømme Limburg medlem i stedet)
- Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin
- Storhertugdømmet Mecklenburg-Strelitz
- Storhertugdømmet Sachsen-Weimar-Eisenach
- Storhertugdømmet Oldenburg
- Hertugdømmet Holstein og Lauenburg (til 1864 i personalunion med Danmark)
- Hertugdømmet Nassau
- Hertugdømmet Braunschweig
- Hertugdømmet Sachsen-Gotha
- Hertugdømmet Sachsen-Coburg
- Hertugdømmet Sachsen-Meiningen
- Hertugdømmet Sachsen-Hildburghausen (fra 1826 hertugdømmet Sachsen-Altenburg)
- Hertugdømmet Anhalt-Dessau
- Hertugdømmet Anhalt-Köthen
- Hertugdømmet Anhalt-Bernburg
- Fyrstendømmet Hohenzollern-Hechingen
- Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen
- Fyrstendømmet Liechtenstein
- Fyrstendømmet Lippe
- Fyrstendømmet Reuss eldre linje
- Fyrstendømmet Reuss yngre linje
- Fyrstendømmet Schaumburg-Lippe
- Fyrstendømmet Schwarzburg-Rudolstadt
- Fyrstendømmet Schwarzburg-Sondershausen
- Fyrstendømmet Waldeck
- Fristaden Bremen
- Fristaden Frankfurt am Main
- Fristaden Hamburg
- Fristaden Lübeck
Senere medlemmer
- Landgrevskabet Hessen-Homburg (fra 1817)
- Hertugdømmet Limburg (fra 1839; i personalunion med Nederland)