Voltaire
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire - (21. november 1694 - 30. maj 1778), fransk forfatter, dramatiker og samfundskritiker.
Voltaire var en af oplysningstidens store filosoffer, og en stor forkæmper for ytringsfrihed og menneskerettigheder. Medlem af det Franske Akademi i 1746. Voltaire var deist.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Voltaire blev født i Paris som søn af notaren François Arouet og Marie-Marguerite D'Aumard. Arouet familien var en velhavende købmandsfamilie, og François-Marie Arouet var 5. barn i søskendeflokken. Han blev uddannet på jesuitterskolen "Louis-le-Grand", som han forlod som 17 årig. For sit vid og sin skarpe tunge blev han hurtigt en populær skikkelse blandt det parisiske aristokrati.
I 1717 tilbragte Voltaire 11 måneder i Bastillen for et skrift, der var stærkt kritisk over for enevælden. Perioden 1726-1729 tilbragte Voltaire i eksil i England, hvor han blandt andet studerede det konstitutionelle monarki og den religiøse tolerance i landet. Desuden stiftede han bekendtskab med videnskabsmanden Isaac Newtons og filosoffen John Lockes banebrydende tanker.
1734-1749 bosatte Voltaire sig på slottet Cirey i det østlige Frankrig. Her fortsatte han sine naturvidenskabelige studier sammen med veninden Madame du Chatelet. Efter Chatelets død i 1749 rejste han til Potsdam ved Berlin på invitation fra Frederik den Store, der var en stor beundrer af Voltaire. I 1759 købte han slottet Ferney tæt ved grænsen til Schweiz, hvor han boede til kort før sin død i Paris.
Voltaires sakrofag står i Panthéon i Paris. Den er dog tom, fordi hans jordiske rester i 1814 blev stjålet af en gruppe ultrareligiøse.
[redigér] Bibliografi
Blandt Voltaires mest kendte værker er "Candide" (1759). En satirisk fortælling, der gør op med den filosofiske optimisme, der grundlæggende anfører, at alt er godt, fordi Gud er god og almægtig. En af hovedpersonerne i værket, den dogmatiske Dr. Pangloss, er en parodieret fremstilling af den tyske filosof Leibniz, som Voltaire foragtede.
Blandt Voltaires øvrige hovedværker er: Œdipe (1718), Zaïre (1732), Lettres Philosophiques (1734), Zadig (1748) samt Dictionnaire Philosophique, der udkom i flere udgaver. Fra Dictionaire Philosophique kendes blandt andet udtrykket "Le mieux est l'ennemi du bien" (Det bedste er det godes fjende).
[redigér] Andet
Voltaire tilskrives ofte udsagnet Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det. Det berømte citat skyldes imidlertid Evelyn Beatrice Hall og var af Hall tænkt som en opsummering af Voltaires holdning til ytringsfrihed. Citatet findes ingen steder i Voltaires egne tekster.
Voltaire stod i perioder i et stærk personligt modsætningsforhold til Jean-Jacques Rousseau. Ikke desto mindre blev de to i årene efter 1789 ofte fremstillet samlet, som den franske revolutions åndelige "makkerpar".
Voltaires store bogsamling opbevares i dag på det russiske nationalbibliotek i Sankt Petersborg.
Georg Brandes har skrevet en biografi i tre bind om Voltaire.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Institut et Musée Voltaire (fransk)
- Biblioweb : biografi, bibliografi, analyse (fransk)
- Works of Voltaire
- (Eng + Fr) The Crusade against the people of the Languedoc (La croisade contre les Languedocians) In French with an English translation
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
![]() |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |