Wassily Kandinsky
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wassily Kandinsky, egentlig Vasilij Vasiljevitj Kandinskij, (5. december 1866 - 13. december 1944) var en russisk maler og kunstteoretiker, født i Moskva og opvokset i Odessa.
1886-92 studerede han jura og påbegyndte en glimrende akademisk karriere, men han brød af 1896 og søgte til München, hvor han gik på Anton Azbés (1859-1905) skole og på Kunstakademiet hos Franz von Stuck. I 1901 var han medstifter af kunstnergruppen Phalanx og gav undervisning på den tilknyttede skole; blandt eleverne var Gabriele Münter, der blev hans livsledsagerske frem til 1916. Kandinsky arbejdede i disse år med landskabsstudier, men skabte under indflydelse af jugendstilen en række gouacher med motiver fra russisk eventyrdigtning og folklore, fx "Buntes Leben" (1907, Lenbachhaus, München); han udgav også to album med træsnit. 1906-07 boede han i Sèvres i Frankrig, hvor han bl.a. stiftede bekendtskab med den franske fauvisme og udstillede i Paris. Tilbage i München og landsbyen Murnau syd derfor skabte han 1908-09 en række landskaber i en kraftigt forenklet stil, præget af stærke farvekontraster. Sammen med to venner fra Azbé-skolen, Aleksej von Jawlensky og Marianne Verefkina (von Wereffkin, 1870-1938), udgjorde Münter og Kandinsky et lille kunstnersamfund.
Omkring 1909 skabte Kandinsky en ny billedform, som han kaldte improvisationer, impressioner eller kompositioner. De landskabelige elementer opløstes mere og mere for omkring 1910-11 at gå over i ren abstraktion, fx Komposition IV (1911, Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, Düsseldorf). Den nye billedstil førte til et brud med Neue Künstlervereinigung, som han selv havde været med til at stifte 1909, og til dannelsen af sammenslutningen Der Blaue Reiter sammen med Franz Marc; de udgav i 1912 en almanak med bidrag af bl.a. Arnold Schönberg og af Kandinsky selv.
I bogen "Über das Geistige in der Kunst" (1912) fremstillede Kandinsky sin tro på en ny, åndeligt inspireret tidsepoke og beskrev i bogens anden del i en harmonilære sammenhængen mellem farve og form. Hans fremstilling af farvens psykologiske virkning stod i gæld til Goethes farvelære. I 1913 fulgte prosa-digtsamlingen "Klänge", beslægtet med tre tidligere udkast til sceniske kompositioner fra 1909, og erindringsbogen "Rückblicke" (da. Tilbageblik, 1964). Ved 1. Verdenskrigs udbrud måtte Kandinsky forlade Tyskland og tage ophold i Moskva. Han giftede sig med den unge Nina Andrejevskaja i 1916 og blev efter Den Russiske Revolution engageret i opbygningen af nye kunstneriske organisationer og etablering af forbindelser til efterkrigstidens tyske kunstnergrupper.
I 1922 forlod Kandinsky Rusland og kom via Berlin til Bauhausskolen i Weimar, hvor han blev lærer på malerskolen og som kollega fik Paul Klee. Sit kunstsyn fremstillede han i bogen "Punkt und Linie zur Fläche" (1926), der beskriver billedets formopbygning. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 rejste han til Paris, hvor han levede de sidste 11 år af sit liv i stigende isolation.
Kandinsky har haft afgørende betydning for det abstrakte maleris udvikling. Den spontane abstraktion er inspireret af hans billeder fra 1909-14, den geometriske abstraktion af hans senere værker. Vilhelm Bjerke-Petersen var 1930-31 elev af Kandinsky på Bauhaus og bragte hans idéer til Danmark.
