Almindelig vaskebjørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Procyon lotor linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
Den almindelige vaskebjørn har naturlig udbredelse i Amerika fra Canada til nord Panama i syd. I de sidste 60 år er der dog dannet bestande rundt om i Europa af dyr undsluppet fra pelsfarme. I naturen lever vaskebjørnen i skove med bække og søer.
Vaskebjørnen har ikke fået sit navn uden grund, den vasker nemlig ofte sin mad. Vaskebjørnen er aktiv om natten, hvor den ofte er på besøg i folks haver for at se efter mad i skraldespandene. I USA er vaskebjørnen en stor plage, når den plyndrer skraldespande. Derfor lægger man tit gift ud eller sætter fælder op.
Den almindelige vaskebjørn måler 60-100 cm og vejer 2-12 kg. Pelsens farve er grå til næsten sort, men ofte er der brun eller rød tone i pelsen. Halen har sorte ringe, og over øjnene bærer vaskebjørnen en sort maske.
Vaskebjørnens parringstid er fra januar til marts og ungerne fødes i april-juni. Den er drægtig i 63 dage og får 3-6 unger om året.
I naturen er levealderen for en vaskebjørn mellem 2 og 6 år, dog findes der eksempler på, at den kan blive op til 22 år i fangenskab.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udbredelsesområde
[redigér] Amerika
Vaskebjørnens oprindelige leveområde er Nordamerika fra Panama over Mexico og hele USA til det sydlige Canada, med undtagelse af ørkener og de høje bjerge i Rocky Mountains.
[redigér] Europa
De vaskebjørne som lever i Europa nedstammer fra dyr som er ud- eller undsluppet fra pelsfarme. På grund af dette regnes vaskebjørnen hovedsagelig som en fremmed art, men i Tyskland betragtes den nu som hjemmehørende. I store dele af Tyskland findes nu stabile vaskebjørnspopulationer. Andre leveområder er i Kaukasus og i Nordfrankrig.
Bemærkelsesværdigt er det at de fleste vaskebjørne i Tyskland stammer fra to par, som i 1934 blev sluppet ud på ordre af Hermann Göring. Genetiske undersøgelser har vist at også de dyr, som nu lever længst bort fra udslipningsstedet, stammer fra disse fire vaskebjørne.
[redigér] Byer
Den første oplysning om vaskebjørne i byområder stammer fra 1920'erne, hvor dyret levede i forstæderne til Cincinnati, Ohio. I 1950'erne var der også kommet populationer i Washington, Chicago og Toronto. I Europa fandt man i 1960'erne mange vaskebjørne i i Kassel. Denne by regnes endnu som Europas vaskebjørnehovedstad.