Mexico

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

For alternative betydninger, se Mexico (flertydig). (artikler, som begynder med Mexico)


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: Intet.

Nationalmelodi: Himno Nacional Mexicano

Hovedstad

Mexico City
19°03′ N 99°22′ W

Største by

Mexico City

Officielle sprog

Spansk

Regeringsform

Præsident

Føderal republik
Felipe Calderón

Uafhængighed
• Erklæret
• Anerkendt Fra Spanien
16. september 1810
27. september 1821

Areal
• Total
• Vand (%) 1.964.375 km² (nr. 13)
2,5 %

Indbyggertal
• 2006 anslået
• 2000 folketælling
• Tæthed 107.449.525 (nr. 13)
97.483.412
54,7/km² (nr. 117)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
1,064 bio. USD (nr. 13)
10.090 USD (nr. 66)

Valuta Peso (MXN)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC-6 til -8)
skiftende (UTC)

Internetdomæne

.mx

Telefonkode +52

Mexico eller Mexicos Forenede Stater (på spansk México eller Estados Unidos Mexicanos; den alternative stavemåde Méjico er udbredt i Spanien, men anvendes næsten ikke i resten af den spansk-talende verden) er et nordamerikansk land, der mod nord grænser op til USA, mod syd til Guatemala og Belize, mod vest til Stillehavet og mod øst til den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav.

[redigér] Historie

Uddybende artikel Mexicos historie

"El Castillo", Chichen Itza, Yucatán

Mexico var hjemsted for flere avancerede indianske civilisationer, såsom mayaerne og aztekerne. Spaniernes ankomst i det tidlige 16. århundrede og deres sejr over aztekerne i 1521, markerede begyndelsen af Mexicos kolonitid som uafhængighed fra Spanien, hvilket førte til en lang krig, der endte med landets uafhængighed i 1821. Efter uafhængigheden blev det mexicanske territorium langsomt mindre. Land områder i det nordlige Mexico tabtes eller solgtes til det invaderende USA (se den mexicansk-amerikanske krig). I 1860'erne led landet under Frankrigs militære besættelse, der blev nedkæmpet af den mexicanske patriot Benito Juárez.

Porfirio Diaz' lange diktatur førte til den mexicanske revolution i 1910. Revolutionære styrker besejrede den føderale hær, men på grund af interne stridigheder forblev landet i konflikt i yderligere to årtier. Fra slutningen af revolutionen, kontrollerede P.R.I. (Det Institutionelle Revolutionære Parti) landet indtil udgangen af det 20. århundrede.

[redigér] Politik

Uddybende artikel Mexicos politik

Forfatningen fra 1917 beskriver en føderal republik hvis beføjelser er opdelt i tre uafhængige dele, den udøvende, lovgivende og dømmende. Historisk er den udøvende del den dominerende, med beføjelser tildelt præsidentembedet, der bekendtgør og udfører lovene vedtaget af parlamentet, Unionskongressen eller Congreso de la Unión.

Siden 1997 har parlamentet spillet en rolle af stigende vigtighed, da oppositionspartierne for første gang høstede mange stemmer. Præsidenten lovgiver også efter beføjelse inden visse økonomiske og finansielle områder, med magt uddelegeret fra kongressen. Præsidenten vælges ved flertalsafstemning blandt den voksne befolkning i en 6-årig periode og kan ikke genvælges. Der er ingen vicepræsident; hvis præsidenten afsættes eller afgår ved døden, vælger kongressen en provisorisk præsident.

Unionskongressen består af to kamre: senatet (Cámara de Senadores) og de deputeredes kammer (Cámara de Diputados). Fortløbende genvalg er ikke tilladt. Senatorer vælges for 6-årige perioder, og deputerede for 3-årige perioder. Senatets 128 pladser besættes ved en kombination af direkte valgte og proportionelle repræsentanter. I de deputeredes kammer (andenkammeret) vælges 300 af de i alt 500 deputerede direkte som de eneste repræsentanter for deres distrikter, mens de resterende 200 vælges ved en tilpasset form for proportional repræsentation fra fem valgregioner. De 200 proportionelle repræsentanters pladser blev oprettet for at hjælpe mindre partier med at blive valgt ind i kammeret.

[redigér] Stater

Uddybende artikel Mexicos stater

Mexico er opdelt i 31 stater (estados) og et føderalt distrikt (Distrito Federal), som er hjemsted for hovedstaden Mexico City.

[redigér] Geografi

Uddybende artikel Mexicos geografi

Mexico grænser op til to store have, Stillehavet (med Cortezhavet mellem hovedlandet og den Californiske Halvø) i vest og i øst den Mexicanske Golf og det Caribiske Hav der fører til Atlanterhavet. Her er der kystnære stepper, mens resten af Mexico består af højdedrag og barske bjerge, blandt andre vulkaner, hvoraf den højeste er Pico de Orizaba på 5.700 meter.

Terrænet og klimaet varierer fra ørken mod nord til tropisk regnskov mod syd. Mexicos største floder er Rio Grande (der blandt mexicanerne er kendt som Rio Bravo), Grijalva, Balsas og Yaqui.

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel Mexicos økonomi

Mexico har en fri markedsøkonomi med en blanding af moderne og forældet industri og landbrug, i stigende grad domineret af den private sektor. Antallet af statsejede virksomheder i Mexico er faldet fra mere end 1.000 i 1982 til færre end 200 i 1999. Præsident Ernesto Zedillo Ponce de Leons administration fortsatte med at privatisere og udvide konkurrencen inden for havne, jernbaner, telekommunikation, elektricitet, distribution af naturgas og lufthavne, som blev iværksat af hans forgængere Miguel de la Madrid og Carlos Salinas de Gortari.

En stærk eksportsektor fungerede som stødpude for den økonomiske nedtur i 1995 og førte til reetableringen i 1996-1999. Privatforbrug blev vækstens største drivkraft, efterfulgt af stigende beskæftigelse og højere lønninger. Mexico har stadig behov for at løse mange strukturelle problemer, mens landet kæmper for at modernisere sin økonomi og højne levestandarden. Indtægtsfordelingen er meget ujævn, idet de 20 procent, der tjener mest, står for 55 procent af indtægterne.

Efter en 6,9 procents vækst i 2000, faldt bruttonationalproduktet 0,3 procent i 2001, med USA's faldende vækst som den primære årsag. Positiv udvikling i 2001 var blandt andet et fald i inflationen til 6,5 procent, et stort fald i renteindtægter og en stærk peso, som vandt 5 procent mod USA's dollar. Handlen med USA og Canada er tredoblet siden NAFTA blev oprettet i 1994. Mexico prøver at få lignende handelsaftaler i stand med de fleste latinamerikanske lande, og har underskrevet en frihandelsaftale med EU, der placerer 90 procent af handlen under frihandelsaftaler og mindsker landets afhængighed af USA.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel Mexicos demografi

Mexico er det spansk-talende land i verden, som har flest indbyggere og har den næststørste befolkning i Latinamerika efter det portugisisk-talende Brasilien. Omkring 60 procent af befolkningen har en blandet etnisk baggrund kendt som mestizer, hvoraf 30 procent er indianere og omkring 9 procent er af europæisk afstamning. Landet er overvejende romersk-katolsk (89 procent), med omkring 6 procent tilhørende forskellige protestantiske trosretninger, mens de resterende 5 procent enten tilhører andre mindre religioner eller ikke er tilknyttet en religion.

[redigér] Kultur

Uddybende artikel: Mexicos kultur

Helligdage
Dato	Dansk navn	Lokalt navn	Bemærkninger
1. januar	Nytår	Año Nuevo
6. januar	Hellig tre konger	Día de los Reyes Magos
5. februar	Forfatningsdag	Día de la Constitución
24. februar	Flagets dag	Día de la Bandera
21. marts	Benito Juárez' fødselsdag	Día de Nacimiento de Benito Juárez
Marts/april	Påskeugen	Semana Santa
1. maj	Arbejdernes internationale kampdag	Día del Trabajo
5. maj	Årsdagen for slaget ved Puebla	Cinco de Mayo	Sejr over franske styrker i 1862
10. maj	Mors dag	Día de la Madre
1. september	Præsidentens årlige meddelelsesdag	Informe Presidencial	Skiftende dage
16. september	Uafhængighedsdag	Día de la Independencia	Uafhængighed fra Spanien, 1810 (se også Fiestas Patrias)
12. oktober	Dagen for Amerikas opdagelse	Día de la Raza
1. november	Allehelgensdag	Todos los Santos
2. november	De dødes dag	Día de los Muertos
20. november	Revolutionsdag	Día de la Revolución
12. december	Vor Frue af Guadeloupe	Día de Nuestra Señora de Guadalupe	Uofficiel
25.-26. december	Jul	Navidad

	Wikimedia Commons har medier relateret til: Mexico

Liste over mexicanere
Mexicansk mad

[redigér] Eksterne henvisninger

Mexicos Ambassade i Danmark (på engelsk)
Gob.mx - Officiel regeringsportal (på spansk)
Presidencia - præsidentens officielle websted (på engelsk)
Cámara de Diputados - det officielle deputeredes kammers websted (på spansk)
Cámara de Senadores - senatets officielle websted (på spansk og engelsk)
"El Mariachi" og mexicansk folkemusik Dansk side om den mexicanske spillemand og mexicansk national identitet