Aspergers syndrom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Aspergers syndrom (ofte forkortet AS) er et handicap inden for autismespektret. Syndromet viser sig primært i form af manglende evner og forståelser for det dagligdags sociale samspil mellem mennesker. Dertil kan forekomme en række andre karakteristiske træk som motoriske problemer, meget snævre interesser og speciel sprogbrug. En mere slangagtig betegnelse, der undertiden bruges, er "nørd-syndromet", hvilket skyldes de meget snævre, men stærkt indlevede interesser hos indehaverne.

Indholdsfortegnelse

1 Oprindelse og historie
2 Hyppige misforståelser
3 Kendte personer som sandsynligvis har (haft) Aspergers syndrom
4 Referencer
5 Eksterne links

[redigér] Oprindelse og historie

Syndromet er navngivet efter den østrigske læge Hans Asperger, der i 1944 offentliggjorde en beskrivelse af nogle børn med de ovennævnte karakteristika, som han selv benævnte "autistisk psykopati"^[1]. Beskrivelsen gik i glemmebogen ved afslutningen af 2. verdenskrig, men i 1980'erne blev den fundet frem igen. Englænderen Lorna Wing lavede et stort arbejde for at beskrive syndromet og foreslog også at hædre Aspergers pionerarbejde ved at bruge hans navn til syndromet, hvilket man har brugt siden 1992.

Andre vigtige forskere i Aspergers syndrom er engelsk-australieren Tony Attwood, amerikaneren Donald J. Cohen, svenskeren Christopher Gillberg og danskeren Ole Sylvester Jørgensen.

[redigér] Hyppige misforståelser

I filmen Rain Man spiller Dustin Hoffman en person med et meget specielt reaktionsmønster. Mange har den opfattelse, at han kan diagnosticeres med Aspergers syndrom, bl.a. pga. hans specielle talemønstre. Der er naturligvis tale om en fiktiv figur, men en mere præcis diagnose er nærmere infantil autisme, der bl.a. karakteriseres ved store gentagelser af ord og/eller handlinger samt overdreven berøringsfølsomhed.

Den stereotype professor, som han kan ses i mange farcer og lignende, med sin stærke fokusering på sit lille interesseområde har ligeledes træk til fælles med AS'er. Og hvis man nærmere undersøgte store videnskabsmænd fra tidligere tider ud fra beskrivelsen, ville nogle af disse givetvis også kunne karakteriseres som AS'er. Albert Einstein hævdes undertiden at være en af disse.

Det er værd at bemærke, at Aspergers Syndrom ikke i sig selv er en sygdom eller et handicap, men en mental afvigelse fra det neurotypiske spektrum (normale), der derved gør det svært for personen med Aspergers Syndrom at indgå i almindelige opgaver. Handicappet er således ikke den genetiske variant i sig selv, men er først et handicap i det øjeblik denne genetiske variant sættes ind i et miljø, der ikke er tilpasset denne genetiske variant af mennesket.

Således er flere aspergere imod en kur.

Aspergers Syndrom er derfor en forstyrrelse, en medfødt tilstand og anderledeshed.

Det er ligeledes en misforståelse at tro, at personer med Aspergers Syndrom ikke kan have medfølelse.