Dalmatien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt.

Dalmatien er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet, og områdets areal udgør 12.732 km².

Området har et subtropisk klima med milde vintre, vinterregn, maki og skov, og er et populært turistområde.

[redigér] Historie

[redigér] Antikken

Dalmatiens historie strækker sig langt tilbage i tiden, navnet stammer fra den illyriske stamme, som romerne kaldte Dalmatae, som beboede Adriaterhavets østlige kyster i det 1. årtusinde f.v.t.

Fra 4. årh. f.v.t. var Dalmatien en del af det illyriske kongerige indtil romerne etablerede et protektorat efter den Illyriske krig i 220 f.v.t. Den nordlige del af kongeriget blev til den romerske provins Illyricum omkring 32-27 f.v.t., og i 9 e.v.t. blev Dalmatien indlemmet i den. Dalmaterne startede i samarbejde med pannonerne en række opstande mod det romerske styre, og da de blev knust i 10 e.v.t. og Illyricum blev delt i to, Pannonia og Dalmatia, hvor Dalmatia kom til at omfatte størstedelen af den Adriaterhavskysten og de Dinariske alper. Den senere kejser Diocletian blev født i provinsen.

Provinsen Dalmatia i Romerriget

Dalmatien blev i første omgang en del af det vestromerske rige, da Romerriget blev delt, men da den vestlige del brød sammen i 5. årh. blev provinsen først erobret af goterne, men i 535 kom den under østromersk kontrol.

[redigér] Middelalder

I årene 1000-1797 hørte Dalmatien under Venezia, derefter under Østrig-Ungarn til 1919. Italien fik i 1915 løfte om at få den nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling fik Italien det nordlige Dalmatien, men i 1945 blev hele Dalmatien jugoslavisk.