Parlamentarisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Parlamentarisme er en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme).

Sidstnævnte har været styreformen i Danmark siden systemskiftet i 1901. Indtil da var Kong Christian IX, som udnævnte regeringerne, tilfreds med hvis regeringen "kun" havde opbakning i parlamentets konservativt-dominerede Overhus (Landstinget). Denne situation eksisterede 1872-1901 hvor det liberale Venstre havde flertal i Folketinget og det konservative Højre havde flertal i Landstinget. Dette var en situation som grundlovens fædre ikke havde forudset, og det var især et problem, fordi finansloven skulle godkendes af Folketinget. Under "systemkampen" blev det et næsten fast ritual at Folketinget nægtede at godkende finansloven. I stedet benyttede konseilspræsidenten (dvs. statsministeren) sig af en "midlertidig" finanslov. Situationen blev efterhånden mere og mere uholdbar og resulterede bl.a. i et attentatforsøg på Konseilspræsident Estrup, som dog mislykkedes.

Ved "Systemskiftet" i 1901 valgte Christian IX at udnævne en Venstre-regering, ledet af juristen Johan Henrik Deuntzer, og afsluttede dermed den lange række af konservative regeringer. Siden systemskiftet i 1901 har regeringen i stedet skulle have opbakning fra Underhuset, altså Folketinget.

[redigér] Parlamentarismens historie i Danmark

Det parlamentariske demokrati:

1901 – Her oprettes det parlamentariske demokrati, at en regering ikke må sidde med et flertal imod sig. Det gælder stadig i dag. Selve reglen blev først grundlovsfæstet i 1953, men indtil da rettede man sig alligevel efter det.
Ifølge den nye regel må kongen ikke længere blande sig i politiske affærer.
1903 – Kvinder får først nu stemmeret til menighedsrådene.
1905 – Det Radikale Venstre bliver dannet.
1907 – Kvinder får stemmeret til kommunalbestyrelserne.
1915 – Kvinder og tyende fik for første gang stemmeret til Folketinget og Landstinget.
1920 – I forbindelse med Første Verdenskrig får Danmark Nordslesvig tilbage. Nu får Nordslesvig valget mellem at blive en del af Tyskland eller blive en del af Danmark. Det er en meget unik folkeafstemning. Sjældent har man set at en grænse er blevet fastsat efter en folkeafstemning. Nordslesvig stemmer og grænsen kommer til at gå lige nord for Flensborg.
Afstemning ryster Danmark. Alle har regnet med at Flensborg ville komme til at høre med til Danmark, men sådan går det ikke.
Nu har Danmark en radikal regering der mener at man må acceptere at Flensborg ikke er kommet med under Danmark. Christian d. 10. ønsker derimod at få omgjort afstemningen og afsætter hermed hele den radikale regering selvom de ikke har et flertal imod sig i folketinget.
Dette bringer sindene i kog blandt folk og folket truer mod en republik i stedet for monarki hvis ikke kongen blander sig udenom. Kongens handling mod regeringen kaldes et statskup og befolkningen raser. Kongen må lade udskrive et nyt valg og fra den dag af blandede ingen monarker sig i politiske affærer. Hele denne krise kaldes Påskekrisen.
1953 – Landstinget bliver afskaffet sammen med ændringen af tronarveloven.