Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
Udseende |

Sølv-hvidt |
Generelt |
Kemisk symbol: |
Ga |
Atomnummer: |
31 |
Atommasse: |
69,723(1) g/mol |
Gruppe: |
13 |
Periode: |
4 |
Blok: |
p |
Elektronkonfiguration: |
[Ar] 3d10 4s2 4p1 |
Elektroner i hver skal: |
2, 8, 18, 3 |
Atomradius: |
130 pm |
Kovalent radius: |
126 pm |
Van der Waals radius: |
187 pm |
Kemiske egenskaber |
Oxidationstrin: |
3 |
Elektronegativitet: |
1,81 (Paulings skala) |
Fysiske egenskaber |
Tilstandsform: |
fast stof |
Krystalstruktur: |
Ortorhombisk |
Massefylde: |
5,91 g/cm3 |
Massefylde på væskeform: |
6,095 g/cm3 |
Smeltepunkt: |
29,7646 °C |
Kogepunkt: |
2204 °C |
Smeltevarme: |
5,59 kJ/mol |
Fordampningsvarme: |
254 kJ/mol |
Varmefylde: |
25,86 J·mol–1K–1 |
Varmeledningsevne: |
40,6 W·m–1K–1 |
Hårdhed (Mohs' skala): |
1,5 |
Hårdhed (Brinell): |
60 MPa |
|
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system. Det er et sjældent, blødt, sølvfarvet metal, som er et fast stof ved lave temperaturer men har så lavt et smeltepunkt, at det smelter i hånden.
Gallium blev opdaget af Lecoq de Boisbaudran i 1875 ved hjælp af spektroskopi. Før dets opdagelse var mange af dets egenskaber blevet beskrevet af Dmitrij Mendelejev ud fra dets placering i det periodiske system. Mendelejev kaldte det eka-aluminium.
Gallium findes ikke i fri form i naturen, og der findes heller ingen mineraler med et højt galliumindhold som det kan udvindes fra. Gallium ekstraheres fra bauxit, kul, germatit og sphalerit hvori det findes i små mængder.
Gallium bruges i halvlederen galliumarsenid, og bruges i integrerede kredsløb og laserdioder. Gallium bruges også til fremstilling af spejle.
[redigér] External links