Henrik Svensmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Henrik Svensmark er en dansk astrofysiker. Han tog i 1987 en licentiatgrad på Danmarks Tekniske Universitet. Via et stipendium kom han derefter tre år til University of California Berkeley. Tilbage i Danmark havde Svensmark i nogle år midlertidige stillinger bl.a. ved Niels Bohr Institutet. Derefter blev han ansat på DMI som fysiker og er nu leder af solklimaforskningen på Danmarks Rumcenter, der er en institution tilhørende Danmarks Tekniske Universitet.

Henrik Svensmark blev i 1997 tildelt Højgaard & Schultz’ jubilæumspris for sin forskning. Prisen tildeles hvert år en forsker, der har formået at gå nye veje. Svensmarks forskning har modtaget støtte til sin forskning af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og støttes nu med midler fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

[redigér] Forskning

I 1997 offentliggjorde han sammen med Eigil Friis-Christensen en artikel med titlen “Variation of cosmic ray flux and global cloud coverage - a missing link in solar-climate relationships” (Variation af kosmisk strålings intensitet og det globale skydække – en missing link i sol-klima relationen). Den var skrevet på baggrund af undersøgelser, der tydede på, at der er en sammenhæng imellem variationer i mængden af kosmisk stråling, der rammer Jordens atmosfære, og ændringer i klodens klima. I de perioder, hvor Jordens atmosfære er blevet bombarderet med kosmisk stråling, har Jordens klima været køligere end ellers, mens klimaet har været relativt mildt i perioder, hvor den kosmiske regn af stråling ikke har været så intensiv.

Solen kommer ind i billedet idet det magnetfelt, der omgiver den, i nogen grad afskærmer Jorden mod kosmisk stråling. Styrken af dette magnetfelt varierer imidlertid i takt med solens aktivitet, der bl.a. viser sig i variationer i antallet af solpletter.

Den kosmiske stråling (der rammer jorden) er faldet med ca. 15% i de sidste 100 år. Det har betydet, at der nu er færre lave skyer over jorden. De lave skyer har en afkølende virkning i atmosfæren, og da der er blevet færre af dem, har vi her antagelig forklaringen på en del af den opvarmning af jordens atmosfære på 0,7 grader Celsius, som er sket i løbet af de sidste 100 år

har Henrik Svensmark udtalt. Har han ret, kan den altdominerende teori om drivhuseffekten blive reduceret til en biting i den globale sammenhæng.

Kosmisk stråling udgår fra eksploderende stjerner(supernova), der befinder sig mange lysår væk fra Jorden. Dens intensitet afhænger af antallet af sådanne eksplosioner, der igen er afhængigt af solsystemets placering i Mælkevejen på solens vej rundt om dennes centrum, en tur, der tager ca. 240 millioner år.

Svensmark mener, at den kosmiske stråling har påvirket livet på Jorden, siden det opstod for over 4 milliarder år siden. Der er en hidtil ukendt sammenhæng mellem mængden af liv på Jorden og styrken af den kosmiske stråling gennem hele vores planets historie. I perioder, hvor Jorden har været udsat for kraftig kosmisk stråling, er der sket hurtige og store udsving i mængden af liv, og i perioder med svag kosmisk stråling har mængden af liv stort set været konstant.

[redigér] SKY-eksperimentet

År 2000 fik Henrik Svensmark ideen til et eksperiment, der fik navnet SKY. I dette har fintfølende instrumenter målt de kemiske reaktioner, som udløses i atmosfæren af de mest gennemtrængende af de kosmiske stråler. Eksperimentet blev afsluttet i 2006. Resultaterne viser, at de elektroner, som bliver frigjort i atmosfæren af den kosmiske stråling, fremmer produktionen af de såkaldte aerosoler, hvorpå vanddamp kan kondensere til skyer. Dermed har forskerne påvist en mekanisme, hvorigennem den kosmiske stråling kan påvirke dannelsen af skyer og dermed også Jordens klima.

De nye eksperimentelle resultater er blevet offentliggjort februar 2007 i Proceedings of the Royal Society A, som udgives af The Royal Society i London, der er det britiske “Videnskabernes Selskab”.

[redigér] Kommende eksperimenter hos CERN

Selv om der er et sammenfald mellem ændringer i kosmisk stråling og ændringer i egenskaberne af jordens skydække, så er det ikke tilstrækkeligt som bevis for en eksisterende mikrofysisk sammenhæng. Med henblik på en undersøgelse af skyernes mikrofysik er blevet etableret et internationalt samarbejde ved CERN, det europæiske center for partikelfysik i Geneve. Formålet er at se nærmere på forbindelsen mellem kosmisk ståling og skydannelse. Dette kan ske under kontrollerede eksperimentelle omstændigheder ved benyttelse af et skykammer og en af CERN's partikelaccelerator. Den indflydelse ladninger og elektriske felter har på dråbedannelse er kun i meget begrænset omfang klarlagt, og det eksperimentelle arbejde vil kaste nyt lys over disse processer. Der vil gå nogle år før resultatet af dennne forskning vil foreligge.

[redigér] De kølende stjerner

I Februar 2007 udkom bogen "The Chilling Stars - A New Theory of Climate Change" (De kølende stjerner), som Henrik Svensmark har skrevet sammen med Nigel Calder, der er en internationalt kendt videnskabsjournalist. Den beskriver den fascinerende opdagelse af sammenhængen mellem den kosmiske stråling og Jordens klima.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Solens indflydelse på jordens klima Artikel af Henrik Svensmark og Nigel D. Marsh, Dansk Rumforsknings Institut.
"De kølende stjerner" Omtale af bogen
Icon Books Forlagets omtale af ”The Chilling Stars”
SKY-eksperimentet En omtale fra Danmarks Rumcentrum
Spacedaily Artikel om SKY-Eksperimentet
Terradaily Artikel om den kosmiske strålings betydning for livets udvikling
DR Net-radio Videnskabens Verden Udsendelse med Herik Svensmark -Oktober 2006
RealClimate Kritik af Henrik Svensmarks teori - Oktober 2006
Astronomy & Geophysics Artikel v/ Henrik Svensmark - Februar 2007