Indkøbscenter
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indkøbscenter er et betegnelse for en række butikker og oplevelsesmuligheder, samlet under et tag, og bygget med det formål at skabe en "alt-på-et-sted"-indkøbsmulighed, hvor dagligvare- og specialbutikker er samlet på et sted. Indkøbscentre har altid gode parkeringsmuligheder og tilkørselsveje samt mere eller mindre overdækkede butiksstrøg, der yder beskyttelse mod vejrets luner.
En del centre er opbygget efter temaer og har en række underholdningselementer, eksempelvis springvand, biografer, legepladser eller motionscentre, der gør det ekstra attraktivt at lægge sine indkøb netop der.
Indkøbscentre har ofte været skuepladser for sammenstød mellem 'problematiske' grupper og myndighederne. Af historiske eksempler kan nævnes narkomaner, anden-generationsindvandrere og skateboardere. De fleste større centre har ansat private vagtkorps for at de handlende kan føle sig trygge.
Det største indkøbscenter i Danmark er for tiden Field's i Ørestad, omend der hele tiden bygges nye og større indkøbscentre.
Verdens største indkøbscenter hedder West Edmonton Mall og ligger i Canada. Mall of America i Minneapolis, Minnesota er det største indkøbscenter i USA.
[redigér] Andre store danske indkøbscentre
- Bruun's Galleri i Århus
- City 2 i Høje Tåstrup
- Fields på Amager
- Fisketorvet i København
- Kolding Storcenter
- Lyngby Storcenter i det nordlige Storkøbenhavn.
- Rosengårdcentret i Odense
- Rødovre Centrum