Jacob den Danske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Detalje fra Claus Bergs altertavle i Skt. Knuds Kirke, Odense: Franciskaner, som af nogle tolkes som Broder Jacob

Broder Jacob den Danske eller på latin Jacobus de Dacia, dansk franciskaner, født i Danmark ca 1484, død i Mexico 1566.

Indholdsfortegnelse

1 Kongesøn?
2 Fremtrædende i Danmark op til reformationen
3 Missionær i Mexico
4 Henvisninger

[redigér] Kongesøn?

Historikeren Jørgen Nybo Rasmussen argumenterer for, at Jacob var søn af kong Hans og yngre broder til Christian II. Denne opfattelse deles ikke af alle, men ligger også til grund for Henrik Stangerups roman: Broder Jacob.

[redigér] Fremtrædende i Danmark op til reformationen

Han indtrådte i franciskanerordenen under ukendte omstændigheder. I optakten til reformationen var han i klosteret i Malmø, hvor han deltog i disputatser med byens lutherske ledere Claus Mortensen Tøndebinder, Hans Olufsen Spandemager og Frans Vormodsen. I 1530 fordrives franciskanerne fra klosteret, ligesom det i de følgende år sker i andre danske byer. Dette skildres af Broder Jacob i Gråbrødrenes Fordrivelseskrønike, der var tænkt som et sagsfremstilling ved en ikke gennemført proces med henblik på at genvinde de konfiskerede klostre.

I 1536 gennemføres den lutherske reformation og med den et forbud mod tiggerordener, hvorfor Broder Jacob må gå i landflygtighed, først i Mecklenborg og senere i Spanien. I Spanien blev han betegnet som provincial, leder af den danske ordensprovins.

[redigér] Missionær i Mexico

I 1542 kommer Broder Jacob til Mexico, hvor han lærer flere af de indianske sprog og opretter flere klostre. Han gik stærkt ind for indianernes ligestilling i den katolske kirke. Dette vakte modstand både hos de spanske kolonimyndigheder og i kirken, herunder også hans franciskanske medbrødre. Og i spørgsmålet om at egnede indianere kunne ordineres til præster, led Jacob nederlag og måtte underkaste sig kirkebod for sine fejltagelser. Jacob havde hævdet, at det var kætteri at afvise, at indianere kunne præstevies. Selv om han måtte bøje sig, så vedblev han at arbejde for indianernes rettigheder.

Han døde i klostret i Tarecuato, hvor han var guardian. Han huskes stadig som indianernes ven af den lokale befolkning. Fra 1996 har der været gjort forsøg på at få ham helgenkåret.