Jan Guillou

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Jan Guillou til Bogforum i København (2006)

Jan Guillou, 2005

Jan Oscar Sverre Lucien Henri Guillou (født 17. januar 1944 i Södertälje, Stockholms Län) er en svensk journalist og forfatter, som udenfor hjemlandet er mest kendt for bogserien om den svenske agent Carl Hamilton, der er filmatiseret og vist blandt andet på dansk og norsk TV. I tillæg til den har han skrevet den historiske middelaldertrilogi om tempelridderen Arn. Romanerne om Arn Magnusson og hans indvirkning på det svenske kongeriges historie har været på bestsellerlisterne i flere lande.

Hans årsindtægt på over 8 millioner svenske kroner i 2004 var efter Henning Mankell den største indtjening blandt svenske forfattere ^[1].

Guillou kom først i søgelyset som journalist i 1973, da han – sammen med kollegaen Peter Bratt – afslørede eksistensen af det svenske Informationsbyrån (IB) og dettes omfattende overvågning af venstreradikale svenskere gennem efterkrigstiden, kendt som IB-affären. For sin rolle i afsløringen blev Guillou idømt en fængselsstraf for spionage.

I slutningen af 90'erne startede Guillou det uafhængige bogforlag Piratförlaget sammen med Sigge Sigfridsson, Liza Marklund og hustruen Ann-Marie Skarp.

Guillou skriver regelmæssigt for det svenske Aftonbladet og er en velkendt og omstridt deltager i samfundsdebatten. Han har op gennem årene stået frem med meget stærk kritik af samfunds- og medieudviklingen i Sverige, og på den baggrund i hele Vesten.

Har senest udgivet Madame Terror, der vender op og ned på situationen i mellemøsten, og hvor Guillous ellers pensionerede helt Carl Hamilton pludselig kommer på banen igen.

[redigér] Samfundskritik og kontroverser

[redigér] Kritik af Israel

Guillou har angrebet staten Israel for at føre en apartheidspolitik, som efter hans mening er sammenlignelig med den, der blev ført i Sydafrika, idet han udtrykte, at "forskellen på Israel og apartheidstaten Sydafrika er, at Israel henretter flere mennesker og holder flere indespærrede eller i militært omringede ghettozoner."^[2].

I sin tidlige bog: "Irak – det nye Arabien" (1977) betegnede Guillou Israel som "racistisk" og som en "europæiske krigerstat" og påstod, at den israelske exodus fra Irak ikke skyldtes arabiske prognomer, men i virkeligheden var følgevirkningen efter "israelske agenter, som blandt andet kastede bomber ind i moskeer i Baghdad." ^[3] I et interview fra samme år i avisen Svenska Dagbladet erklærede han: "Jeg er optimist, jeg tror på at Israel vil ophøre med at eksistere før Armageddon."

[redigér] Antiamerikanisme

Guillou har ligeledes fremført kritiske og hvad nogle anser for antiamerikanske synspunkter. Eksempelvis nægtede han i en tv-debat umiddelbart efter 11 september terrorangrebene i USA at deltage i en fælleseuropæisk 3-minutters stilhed til ære for ofrene, eftersom han mente at "USA er den største massemorder i vores tid" og "terrorangrebene var ikke et angreb på os, men udelukkende et angreb på amerikansk imperialisme"^[4]

[redigér] Pro Saddam og Baathist synspunkter

I den tidligere citerede bog "Irak – det nye Arabien" fra 1977, som han skrev efter et længere ophold i landet, præsenterede han Irak i rosende vendinger og præsident Saddam Hussein som en populær og progressiv statsmand og partileder. Guillou mente dengang, at Saddam værdsatte fred og demokrati, og at landet var på vej mod pressefrihed og økonomisk velstand. Dette skal naturligvis ses i forhold til den generelle holdning til Saddam Hussein og Baathist på dette tidspunkt.

[redigér] Angreb på Guillou

Jan Guillous modstandere anvender ligeledes en skarp og uforsonlig tone i deres omtale af ham. Et eksempel er et indlæg i Jyllandsposten den 20. oktober 2006, hvor det ifølge Guillous referat i Aftonbladet fremføres, at

"Mankell och Guillou är olidligt politiskt korrekta, för att inte säga gammelstalinistiska psykopater". ^[5]

[redigér] Bibliografi

[redigér] Krimiserien om Carl Hamilton

Coq Rouge (1986)
Den demokratiske terrorist (1987)
I nationens interesse (1989)
Dine fjenders fjende (1989)
Den agtværdige morder (1990)
Øje for Øje (1991)
Ingen mands land (1992)
Den tabte sejr (1993)
I Hendes Majestæts tjeneste (1994)
En borger hævet over enhver mistanke (1995)
(Hamlon (1995))
Madame Terror (2006)

[redigér] Historien om Arn

Vejen til Jerusalem (1998)
Tempelridderen (2000)
Riget ved vejens ende (2000)
Arven efter Arn (2001)

[redigér] Andre

Den store afsløring (1974)
Ondskaben (1981)
Gudernes Bjerg (1991)
Om jagt og jægere (1997)
Heksenes forsvarere (2002)
Tyvenes Marked (2004)
Kommentarer (2005)

[redigér] Film

Flere af Hamilton-romanerne er filmatiseret.

En film baseret på Arn-romanerne forventes at få premiere i december 2007 ^[6]. Det er det største filmprojekt i Norden nogensinde med et budget på €22 mill.