Johannitterordenen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johanniterordenen, der også kaldes Malteserordenen, er én af de tre store ridderordner fra de kristne korstog, men faktisk grundlagt i 1070 før det første korstog. De to andre ridderordner er Tempelridderne og den Tyske orden.
Oprindelig grundlagt af kristne lejesoldater, der fik tilladelse af kaliffen i Ægypten til at lave et hospits for kristne pilgrimme i Jerusalem.
I 1113 grundlagt som munkeorden med det formål at beskytte pilgrimme i Det Hellige Land både med væbnet eskorte og ved pleje af syge. Under korstogene voksede ordnen til en betydelig militær magt i området. Mange af de vigtigste korsridderborge blev bygget af johanniterne. Den største borg, Krak des Chevaliers, var deres hovedsæde.
I midten af det 12. århundrede splittedes ordnen i en militær gren og en gren, der arbejdede med pleje af de syge.
Efter at korsridderne var blev presset ud af Palæstina ved Jerusalems fald i 1187 og Acres i 1291, fortsatte malteserridderne deres virke fra Cypern, Rhodos og Malta. Da Tempelridderordnen blev opløst i 1307, overtog Johanniterordenen mange af deres besiddelser.
Der forekommer i nutiden en lang række organisationer, som hævder, at de er fortsættelser af den historiske orden (i Danmark bl.a. den såkaldte "Den Danske Johanniterorden"), men dette er uden historisk elller juridisk substans. Den eneste organisation, som har en direkte historisk forbindelse med den historiske orden, er den romersk-katolske Malteserorden.
[redigér] Se også
- Ridder
- Ridderskab
- Malteserkors
