Kiev
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kiev eller Kyiv er Ukraines hovedstad. Byen har 2,6 millioner indbyggere.
Kiev (Киев ['kjijif]) er byens russiske navn; på ukrainsk hedder den derimod Kyïv (Київ ['kyjiw]).
[redigér] Historie
Ifølge Povest’ vremennych let ("Nestorkrøniken") blev Kiev grundlagt af de tre brødre Kyj, Šček og Choriv (byen blev opkaldt efter den ældste broder). Eftersom den slaviske fyrste Kyj bliver nævnt i byzantinske kilder fra det 6. århundrede, må byen være grundlagt før denne tid. Andre middelalderlige kilder daterer byens grundlæggelse til perioden 430-460 e.Kr.
Kiev blev indlemmet i de tyrkiske khazarers rige i det 7. århundrede. I det 9. århundrede blev byen imidlertid erobret af de skandinaviske væringer, der brugte de russisk-ukrainske floder som den naturlige vej til Konstantinopel. I år 882 blev Kiev fyrstesæde i riget Rus, der herefter også kaldes Kiev-riget. Det var den første vigtige østslaviske statsdannelse og en forløber for både Rusland og Ukraine. I det 11. og 12. århundrede var Kiev med ca. 50.000 indbyggere den største by i Europa næst efter Konstantinopel.
I 1240 blev Kiev ødelagt af mongolerne. I 1569 blev byen til provinshovedstad i riget Polen-Litauen. Da der var blevet dannet en selvstændig ukrainsk stat i 1667, blev Kiev dens hovedstad. I 1793 blev Ukraine imidlertid indlemmet i Rusland og var siden 1920 en sovjetrepublik i Sovjetunionen. Kiev var besat af Nazi-Tyskland 19. september 1941 til 6. november 1943. I den periode blev der myrdet mellem 120.000 og 160.000 civile og krigsfanger. 33.000 jøder blev myrdet i en massakre ved Babi Jar ved Kiev. Store dele af byen blev ødelagt under krigen.
I 1991 blev Kiev hovedstad i den uafhængige stat Ukraine.
Heltebyer i Sovjetunionen | ![]() |
---|---|
Heltebyer: Minsk | Smolensk | Kiev | Odessa | Murmansk | Leningrad (Sankt Petersborg) | Tula | Moskva | Sevastopol | Kerch | Novorossijsk | Stalingrad (Volgograd) | |
Heltefort: Brest-fortet |