Kronløse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De kronløse er en underklasse af planter, hvis blomster har det fællestræk, at kronbladene mangler. Linné betragtede i sin systematik (Systema naturae) de kronløse som en gruppe af tidligt opståede eller mere primitive i forhold til de såkaldt helkronede og de enkle, frikronede. I dag har man - stort set - forladt den opdeling, fordi det viser sig, at disse kendetegn er opstået flere gange og uafhængigt af hinanden. De kan altså ikke bruges som ordningskriterier i taxonomien.
[redigér] Eksempler på kronløse planter
- Almindelig Mistelten (Viscum album)
- Slangeurt (Polygonum bistorta)
- Spyd-Pil (Salix hastata)
- Stor Nælde (Urtica dioica)
- Skov-Elm (Ulmus glabra)
[redigér] Se også
- Linnés inddeling i tokimbladet (Magnoliopsida, Systema Naturae, Carl von Linné).