Kurdistan (Irak)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

	[[billede:\|110px\|Kurdistans nationalvåben]]
(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto:

Nationalmelodi: Ey Reqîb

Hovedstad Arbil (Ku: Hewlêr)
55°43′ N 12°34′ E

Største by [[]]

Officielle sprog Kurdisk, Arabisk

Regeringsform

Præsident
Statsminister

Demokrati
Massoud Barzani
Nechervan Idris Barzani

Statsdannelse 1970

Areal
• Total
• Vand (%) 80.000 km² (nr. )

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 5.500.000 (nr. )

40/km² (nr. )

BNP
• Total
• Pr. indbygger [[]] anslået
(nr. )
(nr. )

Valuta ([[ISO 4217|]])

Tidszone
• Sommer (DST) UTC+3 (UTC+3)
UTC+4 (UTC+4)

Internetdomæne

Telefonkode +964

Regionen Kurdistan (Kurdisk: حكومه تى هه ريمى كوردستان, Hikûmetî Herêmî Kurdistan, Arabisk: إقليم کردستان) er en del af den irakiske føderation. Regionen omfatter omkring 2/3 af det kurdiske område i Nordirak og grænser op til de kurdiske områder i Syrien, Tyrkiet og Iran.

Den nutidige region er formelt bekræftet i den irakiske grundlovs artikel 113^[1], og omfatter de tre provinser Dohuk, Arbil og Suleimaniyah. Reelt kontrollerer kurdiske partier og kurdiske militser adskillige større områder end dette, blandt andet den omstridte olieby Kirkuk. Endelige grænser for den kurdiske region, herunder status for Kirkuk, skal afgøres gennom en serie folkeafstemninger i 2007.

Indholdsfortegnelse

1 Byer:
2 Historie
3 Eksterne kilder/henvisninger
- 3.1 Fodnoter

[redigér] Byer:

Arbil
Amediye
Dahuk
Halabja
Kirkuk
Suleimania

[redigér] Historie

År	Begivenhed
1921–35	Det Osmanniske Rige opdeles. Den største kurdiske provins, Mosul, bliver slået sammen med Basra og Bagdad til staten Irak
1970	Mustafa Barzani indgår aftale med Baathpartiets viceleder Saddam Hussein om selvstyre for enkelte kurdiske områder
1972–75	Baathpartiet bryder aftalen. Barzani leder nye kampe mod de irakiske myndigheter med støtte fra Iran, Israel og USA.
1975	Saddam Hussein og Shahen af Iran indgår fredsaftale. Ekstern støtte til kurderne ophører og modstandskampen bryder sammen.
1987–89	Baathpartiets Anfal-kampange mod Kurdistan. 5000 landsbyer ødelagges, over 180.000 kurdere forsvinder. Udstrakt brug af giftgas
1991	Etter Golfkrigen. Oprør hvor kurderne i første omgang erobrer næsten hele irakisk kurdistan, inklusiv Kirkuk, før det irakiske flyvåben slår oprøret tilbage. Hundretusinder flygter til Iran, store flygtningegrupper standses ved den tyrkiske grænse af tyrkiske tropper. Den humanitære situation fører til at FN griber ind. Etablering af flyforbudszone nord for 36 breddegrad.
1992	Den irakiske administration trækkes ud. Kurdisk administration oprettes. Kurdisk parlament vælges.
1995–97	Borgerkrig mellem de kurdiske partier KDP og PUK. Regionen deles i to separate zoner
1996	Indtægter fra Olie for mad-programmet bruges til at opbygge regionen.
2003	Kurdiske styrker frigør større dele af Kurdistan med amerikansk flystøtte.
2005	Den kurdiske region formaliseres i den nye irakiske grundlov
2006	PUK og KDP slår de to adskilte adminstrationer sammen.