Laktose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Laktose (mælkesukker) er en naturlig bestanddel af mælk, og navnet er afledt heraf. "Lakt" fra lacta, latin for mælk. "ose" er en fælles betegnelse man anvender for sukkerarter (f.eks. saccharose, glukose, maltose). Laktose er et såkaldt disakkarid opbygget af to monosakkarider, glukose og galaktose. Den kemiske sammensætning er C12H22O11. Opbygningen er mage til rørsukker, dog har laktose ikke samme søde smag og er tungere opløselig. Det gennemsnitlige indhold af laktose i dansk komælk er ca. 4,5 %, og laktosen er vigtig i mælkeindustrien i forbindelse med syrning af mælk ved fremstilling af ost, smør og syrnede mælkeprodukter.

[redigér] Laktose-tolerance

Børn kan metabolisere laktose, dvs. tolerere mælk. Evnen til at metabolisere laktose ses kun hos nogle voksne, især f.eks. nordlige europæere og visse østafrikanere^[1]. Evnen skyldes genetiske mutationer, der højst sandsynlig er opstået i forbindelse med husdyrbrug med køer. Da man ikke har kunnet finde mutationen i DNA fra arkæologiske fund mener man, at individer der kunne tåle mælk har haft en bedre overlevelseschance, og derfor har mutationen spredt sig fra at være sjælden til at være udbredt i store dele af befolkningen^[2].

Det enzym, der sørger for metaboliseringen kaldes laktase-florizin hydrolase (LPH). Genet i forbindelse med dette protein benævnes LCT, og det sidder på det andet kromosom (2q21). En finsk forskergruppe har lokaliseret mutationen hos nordeuropæer til SNP'en C/T-13910^[3]. Hos østafrikanere er der mutationer andre steder på genet^[4].

Det manglende laktosemetaboliseringsevne kaldes også hypolactasia eller mælkesukker-intolerans.