Ost

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Ost er lavet af mælk fra forskellige dyr. Som regel stammer mælken fra køer, men undertiden anvendes også mælk fra for eksempel geder eller får.

Når man vil omdanne emulsionen mælk til ost, må mælken først koaguleres. Det opnår man ved at tilsætte mælkesyrebakterier, der omdanner en del af mælkens indhold af mælkesukker, laktose, til syre der bevirker at proteinerne samler sig i et netværk. Desuden tilsættes ofte enzymer, der er udvundet af kalvemaver eller i nyere tid biologisk dyrket: osteløbe. Den ændrede syrebalance letter osteløbens koagulering af ostemælken. Enzymindholdet i løben får mælken til at udfælde proteinerne kasein samt globulin og albumin, under ét kaldet valleproteiner. Den koagulerede masse, kaldet koagel, skæres ud i små stykker, ostekorn, og udfældningen af ostevalle begynder. Kasein er store proteinkæder, der danner et "netværk", der holder på fedtet i ostemassen, mens valleproteinerne er så små, at de ikke fanges i "netværket", og således kan den resterende væske, der nu kaldes ostevalle, skilles fra det faste stof, ostemassen eller ostekornene.

På dette tidspunkt kan osten sælges som "friskost", eller den kan formes og lagres, så den bliver til skæreost eller skimmelost.

Verdensmesterskaberne i ost afholdes hvert andet år i Wisconsin i USA.

Det er ofte nødvendigt at bruge en ostehøvl til skæreost.

Ost kan opdeles i typer bla.: friskost, skæreost, skimmelost osv.

Ost kan også opdeles i typer efter fremstillingsmetoden: Æltet ost, fisket ost eller opstukket ost.