Max Planck
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Nobelprisen i fysik 1918 |
Max Karl Ernst Ludwig Planck (23. april 1858 - 4. oktober 1947) var en tysk fysiker. Han regnes som grundlæggeren af kvantemekanikken.
Planck blev født i Kiel og studerede fysik ved universitetet i München og Universitetet i Berlin.
I 1899 fandt han en ny fundamental konstant som blev opkaldt efter ham, Plancks konstant. Den bruges blandt andet til at beregne en fotons energi.
I 1913 blev han rektor for Universitetet i Berlin. For at have lagt grundlaget for kvantemekanikken fik han Nobelprisen i fysik i 1918.
Fra 1930 til 1937 var Planck leder for Kaiser-Wilhelm-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (KWG)
Under Anden Verdenskrig prøvede Planck at overbevise Hitler om at spare jødiske forskeres liv. Plancks søn Erwin blev henrettet 20. juli 1944 for forræderi i tilknytning til 20. juli-attentatet mod Hitler. Efter Plancks død 4. oktober 1947 blev KWG omdøbt til Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (MPG).
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
