Mikhail Bakunin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mikael Bakunin, russisk agitator og revolutionær, en af anarkismens hovedskikkelser, (født 30. maj 1814 i Torshok i Tver Rusland - død 1. juli 1876 i Bern) ; Bakunin havde sin baggrund i den russiske landadel og indledte en karriere som officer, som han afbrød i 1838 ; Studerede fra 1841 i Berlin, Dresden, Paris og Bruxelles. Her lærte han Hegels, Marx' og Proudhons ideer at kende, og påbegyndte sit arbejde for at fremkalde en omvæltning i Rusland. Ledede 1848 opstanden i Dresden, hvorefter Østrig udleverede ham til Rusland, hvor han blev deporteret til Sibirien; flygtede 1861 (?) fra Amurlandet på et amerikansk skib til Japan og herfra via USA til Europa. Her deltog han i forskellige aktiviteter i både Schweiz, Italien , Polen og i London hvor han tilsluttede sig 1. internationale, hvorfra han dog i 1872 blev ekskluderet på grund af anarkistiske synspunkter.
[redigér] Hovedpunkterne i Bakunins program
- Afskaffelse af arv,
- Lige rettigheder for kvinder og mænd,
- Fælleseje af jord, kapital og produktionsredskaber,
- En føderativ organisering af samfundet baseret på frie fagforeninger, sluttet sammen i kommuner, der igen er sluttet sammen i større enheder,
- Afskaffelse af staten
- Opløsning af den borgerlige familie og ægteskabslovgivningen. Børn skal ikke være forældrenes ejendom, men tilhøre det frie fællesskab.
