Restriktionsenzymer
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Enzymer findes i celler, vævsvæsker og kirtelsekreter, og de fungerer som katalysatorer for forskellige kemiske processer i organismen. Restriktionsenzymerne er i stand til at læse og genkende en bestemt DNA-sekvens. Hver gang denne sekvens forekommer i et DNA-molekyle, klipper enzymerne DNA-strengen over. Resultatet er, at et stort DNA-molekyle herved opdeles i et antal mindre og veldefinerede stykker.
Restriktionsenzymer findes i bakterier hvor de fungerer som en forsvarsmekanisme mod fremmede DNA molekyler (fx fra bakteriofager, dvs bakterie-virus). Enzymerne begrænser hvilket DNA som kan introduceres i bakterien uden at blive klippet i stykker, og derfor benævnes de restriktionsenzymer. Hvorvidt et fremmed DNA-molekyle klippes i stykker af et restriktionsenzym afhænger dels af selve DNA-sekvensen (rækkefølgen af nukleotiderne), og dels af en eventuel methylering af DNA'et. Visse bakterier anvender methylering af deres eget DNA som beskyttelse mod restriktionsenzymer som ellers ville klippe den pågældende DNA-sekvens.
I moderne molekylærbiologi anvendes restriktionsenzymer til at klippe præcist i DNA-molekyler. Forskellige DNA-molekyler kan efterfølgende sættes sammen ved brug af en DNA-ligase.
Kilder/henvisninger
| Denne artikel stammer oprindelig fra Lexopen. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af en anden tekst, bedes skabelonen venligst fjernet. |
