Shellhusbombardementet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Under Tysklands besættelse af Danmark i anden verdenskrig havde Gestapo hovedkvarter i Shellhuset. Her havde man samlet alle arkiver om modstandsbevægelsen, og denne havde gennem længere tid bedt RAF om at bombe bygningen for at få arkiverne ødelagt. En lignende aktion var kort forinden overgået Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet.

Indholdsfortegnelse 1 Bombningen 2 Følgerne på Frederiksberg 3 Følgerne i Shellhuset 4 Flyenes skæbne 5 Andet kuriøst 6 Kilder/eksterne henvisninger

[redigér] Bombningen

21. marts 1945 løb operation Karthago af stablen, og 18 mosquitofly med i alt 44 stk. 500-pundsbomber lettede fra en flyvestation i Østengland (Fersfield i Norfolk) og fløj over Nordsøen og gennem Danmark i lav højde for at undgå at blive sporet af den tyske radar. Med på turen var 2 ekstra fly, udrustet som fotofly samt en eskorte på 30 mustang-jagere. Over Tissø skiltes første bølge fra og fløj videre over Sjælland mod København, mens resten af flyene kredsede søen rundt. Efter hver omgang skiltes næste bølge fra, således at 3 bølger med ca. 4 minutters indbyrdes forskel fløj videre mod København for at bombe Shellhuset.

For at afværge bombning havde Gestapo anbragt 26 danske fanger i øverste etage af Shellhuset,der lå centralt i København. Planen var derfor at flyve ind i lav højde og bombe gennem siderne af bygningen, da man på denne måde bedst ramte et mål fra lav højde. Naboejendommen Teknologisk Institut husede daglig 600 mennesker. Alternativet var fladebombardement fra stor højde. Denne præcisionsteknik fik danske øjenvidner til at tro, at bombningen af de nedereste etager skete for at skåne Gestapos gidsler under taget. Et bidrag til denne senere myte var, at det lykkedes hovedparten at slippe ud, så kun 8 af fangerne omkom. RAF havde dog kalkuleret med at bygningen sank sammen og at fangerne ville dø. Det var iøvrgt første gang en bygning af jernbeton udgjorde et præcisionsmål, så alle 20 mosquitoer blev sat ind; ingen fungerede som reservestyrke.

Tidspunktet for bombningen var planlagt til kl. 11.15 da man regnede med, at bygningen var forholdsvis tom for folk i frokostpausen, og de fleste arkivskabe på dette tidspunkt stod åbne. Efter krigen opgjorde Rigspolitichefens Efterretningsafdeling det samlede antal omkomne ved Shellhuset til omkring 125 personer. Af disse kunne 51 navngives og identificeres, og 42, der efterfølgende var døde omkom af deres kvæstelser. De resterende antal har aldrig kunne opklares; i sommeren 1945 var legemsdele svarende til et sted mellem 20 og 40 personer udgravet i ruinerne.

Første bølge kom ind over byen sydfra og navigerede efter planen. Man fandt nemt målet, der iøvrigt var den eneste camouflagemalede bygning i hele byen. Over godsbaneterrænet ramte et af flyene en lysmast, der beskadigedes kraftigt. Flyet mistede meget af styreevnen og passerede gennem Palnatokegade under taghøjde. Der kan stadig ses spor efter, hvor vingespidsen ramte murværket. Over Sønder Boulevard tabte det beskadigede fly sine bomber. En af disse detonerede i ejendommen Sønder Boulevard 106 og senere blev en forsager fundet i ruinerne. 11 (Luftværnet angiver 12) personer omkom i ejendommen, og en mindeplade sidder på den nye bygning på stedet. Flyet styrtede kort efter ned i et garageanlæg på Frederiksberg Alle (nr. 76-78) mellem Den Franske Skole og Avenue-teatret. Anden bølge bombefly kom ind mere vestfra og flere af flyene troede, at målet lå under røgen fra det brændende flyvrag og kastede derfor deres bomber over Den franske skole og hele karréen Amicisvej/Maglekildevej.

I tredje bølge erkendte kun få piloter fejlen og fortsatte mod Shellhuset og færdiggjorde bombningen. Resten kastede deres bomber over området på Frederiksberg.

[redigér] Følgerne på Frederiksberg

Tidspunktet for bombningen gjorde, at mange hjem stod tomme. De største tab var derfor på Den Franske Skole (den katolske skole, Jeanne d'Arc Skolen), hvor 86 børn og 18 voksne - flere af dem nonner - omkom. 900 personer mistede deres hjem i kvarteret, hvor der bag skolen på Maglekildevej var optræk til fladebrand af den type, der kendtes fra London og tyske byer.

Der fulgte et stort og kaotisk redningsarbejde. Overlevende fra skolen blev samlet i det overfor liggende Betty Nansen Teater, der under krigen bar navnet Allé Scenen. Antallet af sårede er ikke kendt, men byens hospitaler registrerede 304 sårede og 117 omkomne. På Frederiksberg Hospital var situationen imidlertid så kaotisk, at ikke alle blev registreret korrekt som foreskrevet. Ved mindesmærket på Frederiksberg Allé er navnene på ofrene fra Den franske Skole nedfældet i fliserne. Under redningsarbejdet omkom to brandfolk og to fædre, der var løbet ind for at redde børn. At Hipokorpset deltog i afspærring og redningsarbejde gav anledning til mange frustrationer. Pårørende blev nægtet adgang og måtte trygle om at komme ind for at lede efter deres piger. Flere kilder peger på, at nogle af Hipokorpsets medlemmer gjorde en bemærkelsesværdig indsats i redningsarbejdet.

[redigér] Følgerne i Shellhuset

8 modstandsfolk blev dræbt under bombardementet, og i forvirringen derefter undslap 18 andre. Billeddokumentation fra dagen, hvor man ser fanger klatre ned over ruinerne, er senere blevet vurderet til sandsynligvis at være et falsum ud fra sammenligning med billeder taget fra bombeflyene. Et kamera siddende i halepartiet tog billeder hvert sekund efter bombeudløsningen for at bringe fotodokumentation med tilbage om ødelæggelserne.

[redigér] Flyenes skæbne

Foruden flyet, der styrtede ned på Frederiksberg, blev flere fly beskadiget af antiluftskyts, bl.a. fra krydseren Nürnberg, der lå i havnen. Et jagerfly styrtede ned i Fælledparken og måtte nødlande i Øresund. Besætningen druknede. Flere af flyene humpede mod England med brændstofmangel, og et enkelt havde kun én funktionsdygtig motor. Undervejs gik styrken til angreb på Melbylejren. Ikke alle nåede dog England: To mosquitoer blev ramt af tysk ild og styrtede i Kattegat - og flere landede på den første landingsplads i sigte på engelsk område på grund af mangel på brændstof. En pilot fortæller om den undren, han var årsag til, da han landede på en fremmed base, der ikke var orienteret om, at der var missioner den dag. Raidet var nemlig hemmeligt. I alt 4 fly gik tabt, og 9 besætningsmedlemmer mistede livet.

[redigér] Andet kuriøst

• I garageanlægget, der blev totalt ødelagt, befandt sig Storm-P's elskede bil. Den var klodset op som følge af brændstofrationeringen, men han besøgte den jævnligt, også juleaften.
• Et kort filmklip taget af én af angrebsbølgerne fra taget af Det Ny Teater har skabt mystik, da det dukkede frem i britiske arkiver efter krigen. Hvem var hurtigt på pletten med et kamera? Ingen i Danmark kendte dagen for operationen.
• At det var halen, der blev ødelagt på det forulykkede fly blev fastslået, da en genstand, opsamlet på Ingerslevsgade, blev identificeret som en del af et hængsel til halepartiet på en mosquito.
• Flybesætningerne var fra en eskadrille bestående udelukkende af canadiere, australiere og newzealændere.

[redigér] Kilder/eksterne henvisninger

• Ahlmann, Henrik: (2005) Den Franske Skole, RAF'S angreb på Shellhuset 21.3.1945, En kortlægning af katastrofen på Frederiksberg og Vesterbro ISBN 87-990654-0-1
• Sasbye, Kjeld Mahler: Operation Carthage ISBN 87-985141-0-5
• Hove, Peder:En dag i marts : Shellhusbombardementet ISBN 87-00-23984-4
• Samtaler med besætningsmedlemmer ved mindehøjtidelighed i anledning af 50-årsdagen.
• Videoklip om togtet fra filmen De fem år fra 1955.