Konspirationsteori
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Konspirationsteorier kan være:
- At man har en forestilling om, at nogen har en hemmelighed, som man er ene om at have opdaget.
- En forestilling om, at der eksisterer en gruppe magtfulde og/eller indflydelsesrige mennesker, der har en skjult hensigt om at samarbejde med det formål at berige sig, økonomisk, magtmæssigt eller på anden måde på bekostning af en anden gruppe mennesker på en måde, de ikke ville have mulighed for at gøre, hvis deres hensigt og/eller samarbejde skete åbent.
- En tro på, at når en politiker siger noget, som politikeren selv senere indrømmer var forkert, havde politikeren en skjult hensigt med at sige det forkerte.
Konspirationsteorier bør ikke forveksles med reelle konspirationer. For eksempel udgjorde Hitlers nazi-parti til dels en konspiration af mennesker, der blandt andet forsøgte at bekæmpe jøder ud fra en opfattelse, der byggede på en konspirationsteori om jøder.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Konspirationsteoriens psykologi
Konspirationsteorier kommer gerne med uverificerbare svar på spørgsmål om komplicerede sager, hvorved de har en del tilfælles med vandrehistorier.
[redigér] Små og store konspirationer
En konspiration bliver generelt vanskeligere at gennemføre jo flere mennesker, der er involveret, hvilket kan bruges som et første kvalitetscheck af en konspirationsteori. En konspiration mellem en folkevalgt politiker og hans suppleant om, at politikeren skal gå af lige efter valget, er i høj grad gennemførlig, omend en teori derom vil være vanskelig at bevise. Derimod vil en konspiration mellem verdens brandmænd om at påsætte brande i hinandens distrikter for at holde beskæftigelsen oppe være særdeles vanskelig at gennemføre på grund af antallet af folk, der er involveret.
[redigér] Kendetegn
Konspirationsteorier varierer, men deler ofte en række karakteristika, herunder:
- Opbygges på basis af begrænsede data eller indicier. (F.eks. på baggrund af medierapporter og billeder i stedet for grundig indsigt i baggrundsmateriale.)
- Beskæftiger sig med begivenheder eller processer, der har stor historisk eller følelsesmæssig betydning.
- Reducerer sociale fænomener, der er moralsk komplicerede, til simple, umoralske handlinger. Fejl begået af upersonlige årsager af institutioner tolkes som ondskabsfulde og bevidste handlinger af umoralske individer.
- Personliggør komplekse sociale fænomener gennem magtfulde konspiratorer. Ofte leder "usandsynligheden" af en række begivenheder konspirationsteoretikerne til at forestille sig, at der må sidde en magtfuld person bag dem.
- Konspiratorerne tilskrives overmenneskelige evner eller ressourcer.
- Argumenter udledes induktivt, ikke deduktivt, idet induktive trin gives lige så megen vægt som de deduktive trin.
- Appellerer til "sund fornuft", hvor fagundersøgelser af sociologiske og videnskabelige fænomener tilsidesættes.
- Indeholder velkendte logiske og metodiske fejl.
- Produceres og udbredes blandt folk udenfor akademiske selskaber, og modtager sjældent peer review.
- Opretholdes ofte af personer med påviseligt forkerte opfattelser af de relevante videnskaber.
- Har ingen troværdighed blandt eksperter.
- Eksperters afvisninger bliver ignoreret, eller endda brugt som yderligere beviser i fortællingen, idet afvisningen ses som endnu et tegn på konspiration.
[redigér] Populære konspirationsteorier
- At de (første) bemandede månelandinger var forfalskede – se konspirationsteorier om månelandingen
- At det dødelige attentat på John F. Kennedy havde andre gerningsmænd end Lee Harvey Oswald
- At den virkelige gerningsmand til mordet i Finderup Lade gik fri – se Erik Klipping
- At de egentlige bagmænd bag Terrorangrebet den 11. september 2001 ikke var al-Qaeda, men CIA eller Mossad
- At præsident Nixon spionerede på demokraterne – se Watergate (en populær konspirationsteori i sin tid, der viste sig at holde stik)
[redigér] Konspirationsteorier i fiktion og litteratur
- Men in Black
- JFK
- X-Files
