Uganda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).


(Flag)	(Nationalvåben)

Nationalt motto: For Gud og Mit Land
(Engelsk: For God and My Country)

Nationalmelodi: Oh Uganda, Land of Beauty

Hovedstad

Kampala
00°19′ N 32°35′ E

Største by Kampala

Officielle sprog

Engelsk

Regeringsform

Præsident

Republik
Yoweri Museveni

Uafhængighed
• Anerkendt Fra Storbritannien
9. oktober 1962

Areal
• Total
• Vand (%) 236.040 km² (nr. 81)
15,4

Indbyggertal
• 2005 anslået
• [[]] folketælling
• Tæthed 27.269.482 (nr. 41)

115,5/km² (nr. 65)

BNP
• Total
• Pr. indbygger 2005 anslået
8,26 mia. USD (nr. 109)
1.500 USD (nr. 156)

Valuta Ugandisk shilling (UGX)

Tidszone
• Sommer (DST) (UTC+3)
(UTC+3)

Internetdomæne

.ug

Telefonkode +256

Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Republikken Uganda ligger i det østlige Centralafrika. Landet støder mod sydøst op til Victoriasøen, mod øst til Kenya, mod nord til Sudan. Mod vest er der grænse til Den Demokratiske Republik Congo samt Rwanda og endelig ligger Tanzania mod sydvest.

[redigér] Historie

[redigér] Prækolonial historie

På grund af talrige fossile fund drager mange antropologer den nærliggende slutning, at menneskets vugge befandt sig i det østafrikanske område, dvs. det område som nu dækkes af Uganda og dens nabostater. Det må antages, at Uganda tidligere var dækket af ubrudt tropisk regnskov, som var beboet af jagende pygmæstammer. For omtrent 2000 år siden blev disse stammer trængt tilbage af landbrugsdyrkende bantufolk. Omkring det 18. århundrede dominerede to etniske grupper det nuværende Uganda: i syd levede bantustammer, som overvejende var bønder, og hertil kom de nomadiske stammer, niloternene. Fra det 15. århundrede opstod i det nutidige sydlige Uganda aristokratier, som stadig er delvis eksisterende. Her havde kongeriget Buganda en førende rolle.

[redigér] Kolonisering

Allerede før europæernes indtog i det 19. århundrede var der arabiske købmænd i området nord for Victoriasøen. Der eksisterede dengang tre kongeriger: Bugunda, Kitara samt Karagwe. Arabernes motiv var elfenben og slavehandel. I nogle områder etablerede den islamske tro sig. I mange andre regioner forblev naturreligionerne at være førende.

Omkring 1860 genopdagede de britiske forskere Grant og Speke Nilens kilder. Først omkring denne tid begyndte den europæiske kolonisering af Østafrika. Samuel Baker afviste de tidligere legender om, at det indre af Afrika skulle være arnestedet for kannibalisme. De første europæere, der slog sig ned i området, var katolske og protestantiske missionærer. De formåede på forholdsvis kort tid at omvende mange befolkningsgrupper til kristendommen, mens islam ikke kunne få ståsted.

1884/1885 enedes de to kolonimagter Tyskland og Storbritannien på Berlinkonferencen om opdelingen af Østafrika. Briterne fik overhøjhed over det østafrikanske højlands- og søområde, og ligeledes dannedes det såkaldte Tysk Østafrika i det område, hvor de nuværende lande Tanzania, Rwanda og Burundi ligger, mens de nuværende stater Uganda og Kenya var sammenlagt som Britisk Østafrika.

I 1888 blev området underlagt det britiske Ostindiske Kompagni. Dette dækkede den britiske krones økonomiske og politiske interesser i Britisk Østafrika. Den indgik flere beskyttelseskontrakter med Bantu-kongeriget.

I året 1893 krævede Sir Gerald Portal i Entebbe, hvor landets nuværende, internationale lufthavn ligger, Uganda inddraget under den britiske krone. 1894 blev Uganda en del af et britisk protektorat. Dog måtte man føre flere krige for at bryde modstanden blandt den oprindelige befolkning mod oprettelsen af et kolonialt statssystem.

1902 blev området Britisk Østafrika opdelt i to forvaltningsenheder, som svarede til de nuværende stater Uganda og Kenya.

Den koloniale økonomi begrænsede sig i begyndelsen til opdyrkningen af eksportafgrøderne bomuld og kaffe. I modsætning til Kenya forblev antallet af europæiske tilflyttere ringe, så at landbrugsjorden for en stor del forblev i hænderne på den lokale befolkning eller aristokratiet. Efter at den britiske kolonialforvaltning havde bygget jernbanen, flyttede adskillige asiater til Uganda. De har efterfølgende sat sig på en stor del af handelen og industrien.

Kort over Uganda

[redigér] Uafhængighed

I 1950'erne indledtes en vis demokratiseringsproces. Der opstod partier og en såkaldt kongres. 1962 blev Apollo Milton Obote den første premierminister i landet, der på dette tidspunkt var blevet delvist uafhængigt. Idet Obote forsøgte at opløse de gamle kongeriger, hvilket medførte massakrer, fjernede han sig fra befolkningen. Dette blev udnyttet af Idi Amin. Mens Obote var ude af landet, overtog Amin kontrollen. Dette blev i vide kredse i ind- og udlandet hilst velkommen, men Amins omdømme ændrede sig efterfølgende, da han viste sig som en blodig tyran.

I april 1979 blev byen Kampala befriet under anførsel af Yoweri Museveni. Men ved de efterfølgende valg blev Obote og ikke Museveni valgt. Derefter gik Museveni, som anklagede Obote for valgsvindel, in the bush. Dette betyder i Afrika guerillakrig.

[redigér] Politik

Landets nuværende præsident, Yoweri Museveni, har været ved magten siden 1986.

Landets præsident er såvel landets overhoved som regeringsleder. Præsidenten udnævner en premierminister, der skal hjælpe ham i hans arbejde. Parlamentet kaldes National Assembly og har 300 medlemmer. 81 af dem kommer fra forskellige interessegrupper, f.eks. kvinderne og de fattige. De øvrige medlemmer vælges for en femårs periode.