Malawi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Republic of Malawi
Dziko la Malaŵi

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Unity and Freedom (Engelsk: Enhed og Frihed)
Nationalmelodi: Mlungu dalitsani Malawi
Hovedstad	Lilongwe 13°59′ S 33°47′ E
Største by	Blantyre
Officielle sprog	Engelsk og chichewa
Regeringsform Præsident	Republik Bingu wa Mutharika
Uafhængighed  • Anerkendt	Fra Storbritannien 6. juli 1964
Areal  • Total  • Vand (%)	118.480 km² (nr. 99) 20,6
Indbyggertal  • 2005 anslået  • 1998 folketælling  • Tæthed	12.707.464 (nr. 65) 9.933.868 102,6/km² (nr. 72)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 2,07 mia. USD (nr. 149) 600 USD (nr. 188)
Valuta	Malawisk kwacha (MWK)
Tidszone  • Sommer (DST)	(UTC+2) (UTC+2)
Internetdomæne	.mw
Telefonkode	+265
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Malawi er en langstrakt stat i det sydlige Afrika, som grænser til Mozambique mod øst, syd og vest, Zambia mod nordvest og Tanzania mod nord. Malawi har ingen adgang til havet.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Politik 3 Administrativ inddeling 4 Geografi 5 Økonomi 6 Demografi 7 Kultur 8 Kilder 9 Eksterne henvisninger

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Malawis historie

Malawi var et britisk protektorat – Nyasaland - fra 1891. I 1953 blev Nyasaland en del af en føderation med Rhodesia (senere Zimbabwe og Zambia). Landet fik fuldt selvstyre i 1963. Føderationen med Rhodesia blev opløst og 6. juli 1964 blev Malawi en selvstændig stat.

Tidlige mennesker boede i nærheden af Malawisøen for 50 til 60 tusind år siden. Menneskerester på et fundsted dateret til ca. år 8000 f.Kr. viser fysiske karakteristika, som ligner de mennesker, som i dag bor på Afrikas Horn. På et andet sted, dateret til 1500 f.Kr., har resterne træk, som minder om san–folket.

De tidligste indbyggere i området var folket khoisan, som var jægere og samlere. De var stort set erstattet af bantustammerne under bantu-migrationerne. Selv om portugiserne nåede området i det 16. århundrede, var den første betydelige kontakt David Livingstones ankomst langs Malawisøens nordlige kyst i 1859. Efter dette oprettede skotske presbyterianske kirker missionsstationer i Malawi. Et af deres mål var at få afsluttet slavehandelen til den Persiske Bugt, som fortsatte til slutningen af det 19. århundrede. I 1878 dannede en gruppe handelsmænd, de fleste fra Glasgow, African Lakes Company for at levere forsyninger og tjenester til missionærerne. Andre missionærer, handelsmænd, jægere og landbrugere fulgte snart efter.

I 1891 etablerede briterne Protektoratet Britisk Centralafrika som inden 1907 fik navnet Nyasaland-protektoratet (Nyasa er yao-ordet for «indsø»). Briterne fortsatte med at have kontrollen i den første halvdel af 1900-tallet, men denne periode blev præget af et antal mislykkede malawiske forsøg på at skaffe sig uafhængighed. En voksende europæisk og amerikansk-uddannet afrikansk elite blev stadig mere højlydt og politisk aktive, først gennem foreninger, og så gennem Nyasaland African Congress (NAC) efter 1944.

I løbet af 1950'erne øgedes presset for uafhængighed da Nyasaland blev føjet sammen med Nord- og Sydrhodesia i 1953 til Føderationen af Rhodesia og Nyasaland. I juli 1958 kom Hastings Kamuzu Banda tilbage til landet efter et langt fravær i USA, hvor han fik sin medicinske grad ved Meharry Medical College i Nashville, Tennessee i 1937, Storbritannien hvor han praktiserede medicin, og Ghana. Han overtog lederskabet i NAC som senere blev til Malawi Congress Party (MCP). Banda blev i 1959 sendt i fængsel for sine politiske aktiviteter, men blev løsladt i 1960 for at kunne deltage i en grundlovskonference i London.

Den 15. april 1961 vandt MCP en overvældende sejr ved valgene til et nyt lovgivende råd. Partiet fik også en vigtig rolle i det nye udøvende råd. På en ny grundlovskonference i London i november 1962 gik den britiske regering med til at give Nyasaland selvstyrestatus året efter.

Dr. Banda blev premierminister den 1. februar 1963 selv om briterne stadig kontrollerede Malawis finanser, sikkerhed og retsvæsen. En ny grundlov trådte i kraft i maj, som praktisk talt gav fuldstændigt selvstyre. Føderationen af Rhodesia og Nyasaland blev opløst den 31. december 1963, og Malawi blev et helt uafhængigt medlem af Commonwealth den 6. juli 1964. To år senere blev Malawi en republik med dr. Banda som sin første præsident. Landet blev også erklæret en etpartistat.

Dr. Banda blev erklæret præsident på livstid i 1970 af MCP. Den paramilitære del af MCP, de Unge Pionérer, hjalp til med at holde Malawi under autoritativ kontrol frem til 1990'erne.

Tiltagende indre uro og pres fra malawiske kirker og fra det internationale samfund førte til en folkeafstemning, hvor det malawiske folk stemte om enten et flerpartidemokrati eller forsættelsen af etpartistaten. Den 14. juni 1993 valgte folket med overvældende flertal flerpartisystemet. Frie og retfærdige nationalvalg blev afholdt den 17. maj 1994.

Bakili Muluzi, lederen af den Forenede Demokratiske Front (UDF), blev valgt til præsident i disse valg. UDF vandt 82 af de 177 sæder i nationalforsamlingen og dannede en koalitionsregering med Alliancen for Demokrati (AFORD). Koalitionen blev opløst i juni 1996, men nogle af dens medlemmer forblev i regeringen. Malawis nyskrevne grundlov fra 1995 fjernede specialmagten som var reserveret MCP. Accelererende økonomisk liberalisering og strukturelle reformer fulgte den politiske forvandling.

Den 15. juni 1999 afholdt Malawi sit andet demokratiske valg. Dr. Bakili Muluzi blev genvalgt for en ny femårsperiode som præsident til trods for at en alliance af MCP og AFORD stillede op mod UDF.

Malawi så sin første overgang mellem demokratisk valgte præsidenter i maj 2004, da UDFs præsidentkandidat Bingu wa Mutharika besejrede MCP-kandidaten John Tembo og Gwanda Chakuamba, som var støttet af en gruppe oppositionspartier. UDF klarede derimod ikke at vinde flertallet af sæder i parlamentet, som det havde gjort ved valgene i 1994 og 1999. Partiet sikrede sig alligevel et flertal ved at alliere sig med partiformænd og tidligere præsident Muluzi og dannede en "regering af national enhed" med flere oppositionspartier. Præsident Bingu wa Mutharika forlod UDF-partiet den 5. februar 2005 på grund af uenigheder med UDF, især om hans antikorruptionskampagne. Han dannede herefter sit eget parti, Demokratisk Progressivt Parti (DPP).

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Malawis politik

Malawi har været et flerpartidemokrati siden 1994. Efter grundloven af 1995 vælges præsidenten, som både er statsoverhoved og regeringschef, ved valg hvert femte år. Malawi har en vicepræsident, som vælges sammen med præsidenten. Præsidenten har mulighed for at udnævne en vicepræsident nummer to, som skal være fra et andet politisk parti. Medlemmerne af det præsidentudnævnte kabinet kan hentes fra den lovgivende forsamling eller udenfor denne. Malawis parlament har 193 repræsentanter, og alle vælges direkte for en femårsperiode. Grundloven lægger grundlaget for to kamre, og det andet kammer er et senat med 80 medlemmer, men indtil nu er der ikke gjort noget for at sammensætte dette senat. Senatet er tiltænkt at skulle give repræsentation til traditionelle ledere og de forskellige geografiske distrikter, samt til forskellige interessegrupper som kvinder, unge og funktionshæmmede.

Grundloven lægger grunden for et uafhængigt retsvæsen. Malawis domstolsapparat er baseret på den engelske model og består af lavere magistratsdomstole, en højere domstol og en appeldomstol. Det lokale styre varetages i 27 distrikter indenfor tre regioner, som administreres af regionale administratorer og distriktskommisærer. Det første lokalvalg i flerpartiperioden fandt sted den 21. november 2000, hvor UDF vandt 70% af pladserne.

Det tredje flerpartivalg af præsident og nationalforsamling, som oprindeligt var planlagt til at finde sted den 18. maj 2004, blev udsat i to dage efter en appel til den højere domstol fra oppositionskoalitionen Mgwirizano. Optakten til afstemningen blev overskygget af oppositionens påstande om ulovligheder i stemmeregistreringen. Observatører fra EU og Commonwealth udmeldte, at afstemmingen foregik fredeligt, men at de var bekymret for "alvorlige utilstrækkeligheder" i afstemningen.

[redigér] Administrativ inddeling

Malawi er inddelt i 27 distrikter indenfor tre regioner:

Nr	Provins	Areal i km²	Indbyggere	Indbyggere per km²
	Central Region	35.592	4.066.340	114,2
1	Dedza	3.624	486.682	134,3
2	Dowa	3.041	411.387	135,3
3	Kasungu	7.878	480.659	61,0
4	Lilongwe	6.159	1.346.360	218,6
5	Mchinji	3.356	324.941	96,8
6	Nkhotakota	4.259	229.460	53,9
7	Ntcheu	3.424	370.757	108,3
8	Ntchisi	1.655	167.880	101,4
9	Salima	2.196	248.214	113,0
	Northern Region	26.931	1.233.560	45,8
10	Chitipa	4.288	126.799	29,6
11	Karonga	3.355	194.572	58,0
12	Likoma	18	8.074	448,6
13	Mzimba	10.430	610.994	59,1
14	Nkhata Bay	4.071	164.761	40,5
15	Rumphi	4.769	128.360	26,9
	Southern Region	31.754	4.633.968	145,9
16	Balaka	2.193	253.098	115,4
17	Blantyre	2.012	809.397	402,3
18	Chikwawa	4.755	356.682	75,0
19	Chiradzulu	767	236.050	307,8
20	Machinga	3.771	369.614	98,0
21	Mangochi	6.273	610.239	97,3
22	Mulanje	2.056	428.322	208,3
23	Mwanza	2.295	138.015	60,1
24	Nsanje	1.942	194.924	100,4
25	Thyolo	1.715	458.976	267,6
26	Phalombe	1.394	231.990	166,4
27	Zomba	2.580	546.661	211,9
	Malawi Totalt	94.276	9.933.868	105,4

(Tallene er hentet fra folketællingen i september 1998 [1])

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Malawis geografi

Malawi ligger i det sydøstlige Afrika. Great Rift Valley går gennem landet fra nord til syd. I denne fordybning ligger Malawisøen (også kaldet Nyasasøen), den tredjestørste indsø i Afrika, og den udgør 20% af Malawis areal. Shire-floden løber fra den sydlige ende af indsøen og munder ud i Zambezi-floden 400 kilometer længere syd på i Mozambique. Øst og vest for fordybningen danner landet høje plateauer, i vanligvis mellem 900 og 1.200 meters højde. I nord stiger Nyika-højlandet så højt som 2.600 m. Syd for indsøen ligger Shire-højlandene med en højde på 600 til 1.600 m, og som stiger til bjergene Zomba og Mulanje på henholdsvis 2.130 og 3.048 m. I det ekstreme syd er højden kun 60-90 m.

Malawi er et af det subsahariske Afrikas tættest befolkede lande. Befolkningen i Lilongwe, Malawis hovedstad siden 1971, overstiger 400.000. Alle ministerier og parlamentet ligger i Lilongwe. Blantyre er Malawis vigtigste kommercielle centrum og største by og er vokset fra ca. 109.000 indbyggere i 1966 til næsten 500.000 i 1998. Malawis præsident bor i Lilongwe, mens højesteretten ligger i Blantyre.

Malawis klima er generelt subtropisk. Regntiden varer fra november til april. Der er lille eller ingen nedbør i det meste af landet fra maj til oktober. Det er varmt og fugtigt fra oktober til april langs indsøen og i den nedre Shire-dal. Lilongwe er også varm og fugtig i disse måneder, men mindre end i syd. Resten af landet er varmt i disse måneder. Fra juni til august er indsøområdene og det ekstreme syd komfortabelt varmt, men resten af Malawi kan være kølig om natten med temperaturer fra 5° til 14°C.

Øerne Likoma og Chizumulu tilhører Malawi, men ligger indenfor Mozambiques farvand og danner maritime eksklaver [2].

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Malawis økonomi

Malawi er en tætbefolket indlandsstat. Økonomien er stærkt afhængig af landbrug. Malawi har få mineralresurser, der kan udvindes. Landets tre vigtigste eksportprodukter er (i rækkefølge) tobak, te og sukker. Traditionelt har Malawi været selvforsynende med majs, og i løbet af 1980'erne eksporterede landet betydelige mængder til sine tørkeramte nabolande.

Landbrug repræsenterer 38,6% af BNP, beskæftiger 80% af arbejdsstyrken og repræsenterer ca. 80% af al eksport. Næsten 90% af befolkningen deltager i dyrkningen. Småbrug producerer varierede landbrugsprodukter som majs, bønner, ris, kassava, tobak og jordnødder. Landbrugssektoren bidrager med 63,7% af totalindtægten til befolkningen på landet, 65% af forædlingssektorens råvarer og ca. 87% af antallet af arbejdspladser. Finansiel rigdom er stort set koncentreret i hænderne på en lille elite. Malawis forædlingsindustri ligger rundt om byen Blantyre.

Malawis økonomiske afhængighed af eksporten af landbrugsvarer gør det særlig sårbart for eksterne chok som dårligere betingelser i handelen og tørke. Høje transportomkostninger, som kan udgøre over 30% af importudgifterne, udgør en alvorlig hindring for økonomisk udvikling og handel. Mangel på uddannet arbejdskraft, bureaukrati, korruption og for dårligt og manglende vedligehold af veje, elektricitet, vand og infrastruktur for telekommunikation skaber yderligere hindringer for den økonomiske udvikling i Malawi.

Landet har igangsat økonomiske og strukturelle justeringsprogrammer, som er støttet af Verdensbanken, den Internationale Valutafond og andre donorer siden 1981. Brede reformmål inkluderer stimulering af aktiviteter i den private sektor og deltagelse gennom eliminering af priskontrol, liberalisering af handel og ekstern valuta, rationalisering af skatter og privatisering af statsejede virksomheder.

Malawi har bilaterale handelsaftaler med sine to største handelspartnere, Sydafrika og Zimbabwe, og begge tillader toldfri adgang for malawiske produkter.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel: Malawis demografi

Malawi har hentet sit navn fra maravierne, et bantu-folk som kom fra det sydlige Congo-bassin for ca. 600 år siden. Da de nåede området nord for Malawisøen, delte maravierne sig. Én gren, forfædrene til dagens chewaer, flyttede sydpå til den vestlige bred af søen. De andre, forfædrene til nyanjaerne, flyttede til den østre bred i den sydlige del af landet.

Inden 1500 havde de to grene af stammen etableret et kongedømme, som strakte sig fra nord i dagens Nkhotakota til Zambezi i syd, og fra Malawisøen i øst til Luangwa i vest.

Folkevandringer og stammekonflikter forhindrede en videre dannelse af et sammenføjet malawisk samfund før det 20. århundrede. I senere år er etniske forskelle og stammetilhørsforhold blevet tonet ned. Der er derimod regionale forskelle og rivalisering. Til trods for visse klare forskelle eksisterer der ingen betydelige gnidninger mellem stammegrupperne, og forståelsen af malawisk nationalitet er begyndt at slå rod. Malawierne er et landligt folkeslag, og de er generelt traditionalister og ikkevoldelige.

Chewaene udgør 90% af befolkningen i den centrale region. Nyanja-stammen dominerer i syd og tumbukaerne i nord. Derudover lever der et betydeligt antal af tongaer i nord, ngoni, en sidegren af zuluerne som kom fra Sydafrika i begyndelsen af 1800-tallet, lever i de nedre nordlige og lavere centrale regioner og yaoerne som hovedsageligt er muslimer, lever langs den sydøstlige grænse til Mozambique. Bantuer fra andre stammer kom fra Mozambique som flygtninge.

Der lever også et antal europæere og asiater. De fleste europæere er briter, og portugisere fra Mozambique, mens asiaterne hovedsageligt er indere.

[redigér] Kultur

Uddybende artikel: Malawis kultur

Malawierne var fra gammel tid et rejsende folk, og som et resultat af dette har deres musik spredt sig over det afrikanske kontinent. I nyere tider er det kun lidt af malawisk musik, som er internationalt kendt, selv om landet har sine musikalske kendisser, som er velkendt i visse udenlandske sammenhænge.

[redigér] Kilder

• Lwanda, John. "Sounds Afroma!". 2000. In Broughton, Simon and Ellingham, Mark with McConnachie, James and Duane, Orla (Ed.), World Music Vol. 1: Africa, Europe and the Middle East. pp 533-538. Rough Guides Ltd, Penguin Books. ISBN 1-85828-636-0
• Mitchell, Maura. "Living Our Faith:" The Lenten Pastoral Letter of the Bishops of Malawi and the Shift to Multiparty Democracy, 1992-1993. Journal for the Scientific Study of Religion. 2002 Mar; 41(1):5-18.
• Owen J. M. Kalinga and Cynthia A. Crosby, Historical Dictionary of Malawi, 3rd ed. (Scarecrow Press, 2001) ISBN 0-8108-3481-2

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Malawi

Regering

• (Engelsk) Malawis regering officiel side

Nyheder

• (Engelsk) The Nation Online daglig national avis
• (Engelsk) The Daily Times daglig avis fra Blantyre

Oversigt

• (Engelsk) Malawi In Figures (Zomba: National Statistical Office, 2005)
• (Engelsk) CIA World Factbook - Malawi

Turisme

• (Engelsk) Visit Malawi officiel turistside