Vilhelm Buhl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vilhelm Buhl, (født 16. oktober 1881, død 18. december 1954), var dansk statsminister

Vilhelm Buhl var jurist og var som studerende medstifter af Juridisk Diskussionsklub i 1903. Blev i 1924 skattedirektør i København. Han blev medlem af Landstinget i 1932 og var fra 1939 til 1953 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. Fra 1937 til 1942 fungerede han som en driftsikker finansminister i den socialdemokratisk-radikale Stauning/Munch-regering.

Efter Staunings død i maj 1942 var han naturlig arvtager til posten som statsminister. Han holdt i efteråret 1942 den såkaldte ”sabotagetale”, som indbragte ham stærk kritik fra modstandskredse. Buhl var dog ikke spor tyskvenlig og allerede i november måtte han gå af efter tysk pres og blev efterfulgt af Erik Scavenius. Under den regeringsløse tid efter 29. august 1943 fremstod han som den uformelle, men faktiske regeringsleder og var den, der sad i spidsen i forhandlingerne med Frihedsrådet om de fremtidige politiske forhold efter det forventede tyske nederlag.

Vilhelm Buhl blev naturligvis statsminister i befrielsesregeringen i 1945 og sad på posten, indtil han afløstes af Knud Kristensen efter folketingsvalget i oktober 1945. I regeringen Hans Hedtoft I fra 1950-53 var han minister uden portefølje, men med fortsat betydelig indflydelse på den økonomiske politik.

Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.