Zions Vises Protokoller
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Zions Vises Protokoller er navnet på et skrift, der foregiver at beskrive en jødisk plan om verdensherredømme. Skriftet er en forfalskning, der blev forfattet i slutningen af 1800-tallet ved en omskrivning af en pamflet fra 1864, Dialogue aux enfers entre Machiavel et Montesquieu (Dialog i helvede mellem Machiavelli og Montesquieu), af franskmanden Maurice Joly, der fremlagde en kritik af Napoleon 3. af Frankrig.
Zions Vises Protokoller blev af zar Nikolaj 2. af Rusland brugt til at beskylde jøderne for at være årsag til Ruslands problemer og har siden ofte været brugt til at promovere antisemitisme. Skriftet kan betragtes som en tidlig konspirationsteori.
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |