4. juni
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
4. juni er dag 155 i året i den gregorianske kalender (dag 156 i skudår). Der er 210 dage tilbage af året.
- Dagens navn Opatus, opkaldt efter en kristen martyr fra ca. 350. Dagen kaldes også Sakramentsdag.
- Det er nationaldag i Tonga.
- FN's Internationale dag for børn som er blevet ofre for aggression og mishandling.
Maj - Juni - Jul | ||||||
Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø |
1 | 2 | 3 | 4 | |||
5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 |
12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
26 | 27 | 28 | 29 | 30 | ||
Kalender for 2006 Alle dage |
[redigér] Begivenheder
- 1134 - I slaget ved Fodevig besejrer Erik Emune kong Niels, som blev konge efter Erik Ejegods død på Cypern under en pilgrimsrejse. Niels flygter, men dræbes senere i Slesvig. Eriks søn Magnus falder sammen med 5 bisper og et stort antal høvdinge.
- 1565 - Den danske admiral Herluf Trolle såres dødeligt under et nyt uafgjort søslag mellem Danmark og Sverige i Den Nordiske Syvårskrig. I slaget ved Femern rejste Herluf Trolle sig i fuld figur og befalede fjenden at overgive sig, hvorved han blev såret.
- 1815 - Danmark indgår en byttehandel med Preussen, som får Pommern og Rügen til gengæld for Lauenburg.
- 1859 - I slaget ved Magenta i det nordlige Italien bliver den østrigske hær besejret af kejser Napoleon III's tropper, som hermed befrier Milano.
- 1900 - A. L. Brems første danskbyggede bil kører sin første tur i Viborg.
- 1903 - Grundstoffet polonium opdages af forskerparret Marie og Pierre Curie.
- 1913 - En engelsk suffragette kaster sig foran kongens hest under Derbyet.
- 1938 - Sigmund Freud forlader Østrig og tager ophold (asyl) i London.
- 1940 - Det første "Alsangsstævne" holdes.
- 1941 - Den tyske kejser Wilhelm 2. dør i eksil i Holland.
- 1941 - Irak får et pro-allieret styre.
- 1942 - Den tyske rigsprotektor Heydrich dør af sine sår.
- 1942 - Japanerne lider store tab ved Midway Island.
- 1944 - De allieredes styrker går ind i Italiens hovedstad Rom, der forinden var blevet erklæret for åben by.
- 1959 - Amerikanskejede sukkerraffinaderier på Cuba nationaliseres.
- 1964 - Den britiske popgruppe The Beatles ankommer til København, hvor de i lufthavnen modtages af 6.000 begejstrede fans.
- 1966 - Fra rumskibet "Gemini 9" sætter den amerikanske astronaut Eugene Andrew Cernan rekord med 129 minutters rumvandring.
- 1967 - Danmark-Sverige spiller 1-1 i en fodboldlandskamp.
- 1970 - Lov om offentlighed i forvaltningen vedtages.
- 1970 - Tonga bliver en selvstændig stat, og fejrer nationaldag denne dato.
- 1975 - Ved et forlig om en ny dansk skolelov afskaffes realeksamen i Danmark. Det skete med virkning fra 1. august 1976.
- 1976 - Arbejdsretten idømmer 800 typografer på Berlingske Hus en bod på 160.000 kroner for vægring mod overarbejde.
- 1979 - I Ghana tager flyverløjtnant Jerry Rawlins magten ved et statskup. Det var det fjerde statskup i Ghanas selvstændige historie. Den styrtede militærdiktator blev arresteret og senere henrettet.
- 1980 - Protester på Vestbredden i Israel.
- 1982 - Israel invaderer den libanesiske kystslette helt frem til Beirut. Hensigten var at ødelægge de palæstinensiske baser og især PLO’s hovedkvarter i Beirut. Tusinder af civile blev dræbt ved angrebet.
- 1985 - Farøbroerne indvies af Dronning Margrethe. Den nye 3,3 km lange broforbindelse var Danmarks længste bro og havde kostet 1,6 milliarder kr. Projektet var startet 15 år tidligere, da Kong Frederik 9. underskrev den lov, som dannede grundlaget for brobyggeriet.
- 1986 - I Danmarks første kamp nogensinde ved et fodbold VM vinder landsholdet i Mexico 1-0 over Skotland på et mål af Preben Elkjær.
- 1987 - Et flertal på 81 mod 67 i Folketinget afviser et lovforslag om, at indføre røgfri miljøer hos kommuner, amter og staten. Der var kun enighed i tre folketingsgrupper. Alle andre partier var delte i afstemningen.
- 1989 - Kina sætter militæret ind mod studenterdemostrationer på Den Himmelske Freds Plads (Tien an Men, i Beijing) samtidig med, at panservogne kører direkte ind i menneskemasserne. Omkring 1.000 blev dræbt og over 10.000 blev såret i massakren, der fandt sted om natten. Siden begyndelsen af maj havde Den Himmelske Freds Plads været hovedkvarter for mellem 2.000 og 3.000 strejkende studenter, som krævede mere demokrati, respekt for menneskerettighederne, pressefrihed og en afslutning på den omfattende korruption. Det meste af verden fordømte kraftigt massakren.
- 1989 - 645 mennesker omkommer ved en togulykke i den sydlige del af Uralbjergene i Sovjetunionen. En eksplosion i en gasledning havde ført gas ud langs jernbanen, og gassen eksploderede da de to tog passerede hinanden. De fleste togvogne udbrændte totalt. Det var den hidtil værste togulykke i Sovjetunionen.
- 1991 - I Otavibjergene i Namibia finder man et stykke kæbe med tre kindtænder, som har tilhørt menneskets forfader. Fundet blev anslået til en alder af 12-13 millioner år. Det er det ældste hominoide fossilfund.
[redigér] Født
- 470 f.Kr - Sokrates. Græsk filosof. Døde i 399 f.kr.
- 1738 - George III af England. Han regerede 1760-1820 og døde i 1820.
- 1751 - John Scott, sagfører & politiker, medlem af over- og underhuset, flere gange minister. Død 1838.
- 1910 - Christopher Cockerell, opfinder af hovercraften.
- 1912 - Robert Jacobsen, billedhugger. Død 1993.
- 1925 - Dennis Weaver, amerikansk skuespiller (TV's 'McCloud').
- 1944 - Eddie Skoller, entertainer.
[redigér] Dødsfald
- 1977 - Svend Methling, dansk skuespiller. Født 1891.
- 1979 - Torkil Lauritzen, dansk skuespiller. Født 1901.
- 1989 - Ayatollah Khomeini, Irans åndelige leder - 86 år.
- 2001 - Anthony Quinn, skuespiller (Zorba) - 86 år