Alfred Hitchcock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Alfred Joseph Hitchcock (født 13. august 1899 - 29. april 1980) voksede op i London med strenge, katolske forældre, og var i sin ungdom en ihærdig film- og teatergænger. Som tyveårig blev han ansat som mellemteksttegner til datidens stumfilm, men kom hurtigt til også at fungere som bl.a. manuskript-medforfatter og instruktørassistent, og arbejdede endda lejlighedsvis i klipperummet. Derved fik han et grundlæggende kendskab til films tilblivelsesproces.

Som 25-årig instruerede han sin første film, The Pleasure Garden, men både den og den næste blev lagt på hylden af filmselskabet, der fandt dem underlige og uden kommercielle muligheder. Til gengæld blev den tredje, The Lodger, en stor succes, både anmelder- og publikumsmæssigt.

Tre år senere gik han over i filmhistorien, da han som den første i Storbritannien lavede en talefilm, Blackmail (film) (Pengeafpresning (film)), om end den kun har lyd i visse udvalgte scener. Han udviklede sig til en af landets betydeligste instruktører; men langt de fleste af hans film fra den periode, måske med undtagelse af bl.a. Sabotage (Sabotage) og 39 Steps (De 39 trin), er gået i glemmebogen og størsteparten må da også betragtes som ringe i forhold til de senere mesterværker.

Indholdsfortegnelse 1 Hollywood 2 Instruktion 3 Personen 4 Filmografi 4.1 Spillefilm 4.2 Propagandafilm 5 Eksterne henvisninger

[redigér] Hollywood

Flere af hans engelske film gik godt på det amerikanske marked, hvilket man i Hollywood lagde mærke til, og efter en række lærerige år i England tog Hitchcock og familien i foråret 1939 springet over Atlanten.

Kravlegården var blevet for lille: Storbritanniens økonomi var stram og filmproduktionen aftagende, hvorimod Hitchcocks ambitioner var vokset, og Hollywood, der i mellemkrigsårene var ekspanderet voldsomt og gav muligheder for store film, var et naturligt valg. Endvidere spillede Englands og resten af Europas usikre fremtid antageligt en rolle. Det rette tilbud kom fra den uafhængige producent David O. Selznick, og Hitchcock levede op til publikums forventninger med den fremragende Rebecca (Rebecca) året efter.

Det var dog især i 50'erne og begyndelsen af 60'erne, at Hitchcock viste sit virkeligt store format med film som Strangers on a Train (Farligt møde), Rear Window (Skjulte øjne) og Vertigo (En Kvinde Skygges). Hans største kommercielle succes, Psycho (Psycho), er med de perfekte opmærksomhedsskabende afledningsmanøvrer et mesterligt eksempel på mange af hans films manipulation af publikums forventninger og følelser.

De sidste film var præget af god håndværksmæssig kunnen, men desværre ikke meget andet.

[redigér] Instruktion

Til realisering af den film, Hitchcock allerede havde færdig inde i hovedet, skulle alt på forhånd være planlagt til allermindste detalje. Han hadede diskussioner under indspilningen og hævede kun yderst sjældent stemmen, hvilket som regel heller ikke var nødvendigt, for at sætte sin enorme autoritet igennem. Disciplin var et krav og improvisationer afgjort af det onde, men selv kunne han sidde småblundende i sin instruktørstol, for så brat at vågne op på ordet "Cut!"

Skuespillerne var et af midlerne til billedliggørelse af hans indre visioner (og til at holde sjælens dæmoner i ave). Eller de var rettere et nødvendigt onde: "Ak, ja, så er alt det sjove forbi, nu da I skuespillere er ankommet!", som han engang udtalte på en films første optagelsesdag. De skal behandles som kvæg, mente han. Hitchcock hørte afgjort ikke til den kategori af instruktører, der mere eller mindre i samarbejde med dem udviklede et filmprojekt. Til Ingrid Bergman, som ved en lejlighed mente at hendes rolle skulle føles rigtig, sagde han, at "hvis du ikke kan gøre på min måde - så lad som om!" James Stewart sagde, at når man arbejdede med Hitchcock, så forsøgte man ikke at gøre tingene på to måder, men kun på en: hans!

Og han fik det næsten altid som han ville have, ofte ved at være grov: "Stop! Det er jo rædselsfuldt! Skammer De dem ikke ved at spille på den måde?"

Der har vist alligevel kun været ganske få i Hollywood, som kendte så meget til en filmproduktions mange facetter og var i en så beherskende position gennem hele filmens tilblivelsesproces, som Hitchcock. Han var professionel til det yderste af fingerspidserne og levede og åndede for filmen.

[redigér] Personen

Manden er i sig selv dybt fascinerende, men der skal skelnes skarpt mellem instruktøren og entertaineren Hitchcock og privatpersonen Hitchcock, på trods af, at det oftest er vanskeligt at bedømme, hvor meget der er henholdsvis facade og ægte.

Mesteren i foruroligende og medrivende gysere var som privatperson sky og foretrak et roligt, tilbagetrukket liv med hustruen Alma, som han blev gift med i 1927 og gennem hele hans professionelle karriere var hans skrappeste kritikker, datteren Patricia og en lille, tæt kreds af gode venner fremfor Hollywoods skandaler og de glamourøse cocktailselskaber, han kun meget sjældent deltog i. Han elskede dog stedets sladder.

Personerne i hans film blev ofte involveret i uventede begivenheder og farefyldte situationer, men selv forsøgte han at arrangere sin tilværelse så forudsigeligt som muligt. Medmindre han skulle promovere en film eller instruere en anden, forlod han kun sjældent hjemmet eller kontoret. Omvendt førte et utal af rejser gennem hele livet ham til Uganda, Sydafrika, Japan og Australien, foruden bl.a. Norge og Danmark.

Selvom Hitchcock boede i USA godt det halve af sit liv og opnåede amerikansk statsborgerskab i midten af halvtredserne, forblev han udpræget britisk i sin væremåde og påklædning. Han var både venlig og dannet, absolut en gentleman, men er også blevet anklaget for at have været misogynist.

Hans humor kunne være temmelig grovkornet, hvilket medførte flere barske practical jokes, hvor ingen, hverken i hans faste stab af medarbejdere eller skuespillerne, var fredet. Således fik en berømt skuespillerinde i fødseldagsgave tilsendt fire hundrede røgede sild og slap først efter en rum tid af med den ganske gennemtrængende odeur, de fik spredt. Og under et middagsselskab lænede han sig mod sin borddame og sagde til hende med dæmpet, fortrolig stemme: "I don't use my cock..." Efter et øjeblik at have iagttaget hendes noget chokeret ansigtudtryk, tilføjede han: "What I mean is: you kan call me Hitch!"

Dog var han samtidigt ordensmenneske grænsende til det hysterisk pedantiske, både i sit professionelle og private liv, med en grundlæggende angst for det altid lurende kaos, og satte pris på absolut ro når han arbejdede: "Jeg kan bedst lide at alt omkring mig er krystalklart og fuldstændig stille. Der skal helst ikke være skyer på himlen."

Trods gentagne forsøg på slankekure, var Hitchcock gennem stort set hele sit voksne liv stærkt overvægtigt og vejede i perioder godt 150 kg, men afskyede samtidigt motion. I øvrigt blev en af disse kure indirekte løsningen på et mindre problem: Med få undtagelser optræder instruktøren i en ganske lille statistrolle i alle sine film, men fordi hele handlingen i Lifeboat afspilles i en redningsbåd mellem en begrænset kreds af personer, og han ikke havde nerver til at spille et lig, der flyder forbi, var den rolle udelukket. Udvejen blev en avis, som en af de skibbrudne læser i, i hvilken der er en annonce for det fiktive slankemiddel "Reduco", med et før-og-efter-billede af Hitchcock. Den rolle blev en større succes, end han havde ventet, for han blev nærmest begravet i breve fra folk, der ville vide, hvor de kunne købe midlet.

Indtil sin død i 1980 nåede han at lave i alt 54 film.

[redigér] Filmografi

Indtil 1939 blev filmene produceret i England, derefter i USA. Når der anføres to årstal, er det første produktionsåret og det andet året for premieren.

De danske titler er nævnt i parentes.

Af de korte tv-film, kendt under Alfred Hitchcock presents, var kun tyve ud af de i alt 365 afsnit instrueret af ham selv. Disse er ikke nævnt i oversigten.

[redigér] Spillefilm

• The Pleasure Garden 1925/27
• The Mountain Eagle 1926/27
• The Lodger (London-mysteriet) 1926/27
• Downhill 1927
• Easy Virtue 1927
• The Ring (Ringen) 1927
• The Farmers Wife 1927/28
• Champagne (film) 1928
• The Manxman (Manboen) 1928/29
• Blackmail (Pengeafpresning) 1929
• Juno and the Paycock 1930
• Murder! 1930
• Mary 1930
• The Skin Game 1930/31
• Number Seventeen (Midnatsbanden) 1931/32
• Rich and Strange (Rig og mærkværdig) 1932
• Waltzes from Vienna 1933
• The Man Who Knew Too Much (Manden, der vidste for meget) 1934
• The 39 Steps (De 39 trin) 1935
• Secret Agent (Hemmelig agent) 1935/36
• Sabotage (Sabotage) 1936
• Young and Innocent (Ung og uskyldig) 1937/38
• The Lady Vanishes (En kvinde forsvinder) 1937/38
• Jamaica Inn (Jamaica-kroen) 1938/39
• Rebecca (Rebecca) 1940
• Foreign Correspondent (Udenrigskorrespondenten) 1940
• Mr. and Mrs. Smith (Lige børn leger bedst) 1940/41
• Suspicion (Mistanken) 1941
• Saboteur (Mennesker bag din ryg) 1942
• Shadow of a Doubt (I tvivlens skygge) 1942/43
• Lifeboat (Redningsbåden) 1943/44
• Spellbound (Troldbunden) 1944/45
• Notorious (Berygtet) 1945/46
• The Paradine Case (Sandheden om Mrs. Paradine) 1946/47
• Rope (Rebet) 1948
• Under Capricorn (Lady Henrietta el. Farlige følelser) 1948/49
• Stage Fright (Lampefeber) 1949/50
• Strangers on a Train (Farligt møde) 1950/51
• I Confess (Jeg tilstår) 1952/53
• Dial M for Murder (Telefonen ringer kl. 23) 1953/54
• Rear Window (Skjulte øjne) 1953/54
• To Catch a Thief (Fang tyven) 1954/55
• The Trouble with Harry (Hvem myrdede Harry) 1954/55
• The Man Who Knew Too Much (Manden der vidste for meget) 1955/56
• The Wrong Man (Den forkerte mand) 1956/57
• Vertigo (En kvinde skygges) 1957/58
• North by Northwest (Menneskejagt) 1958/59
• Psycho (Psycho) 1959/60
• The Birds (Fuglene) 1962/63
• Marnie (Marnie) 1963/64
• Torn Curtain (Bag jerntæppet) 1965/66
• Topaz (film) (Topaz) 1968/69
• Frenzy (Frenzy el. Vildt raseri) 1971/72
• Family Plot (Den enes død...) 1975/76

[redigér] Propagandafilm

• Bon Voyage 1944
• Aventure Malgache 1944

[redigér] Eksterne henvisninger

• Et udmærket sted at begynde (engelsk): http://hitchcock.tv
• Mere filmvidenskabligt præget (engelsk): http://www.labyrinth.net.au/~muffin
• May 19, 2005, billingsgazette.com: Black birds swoop and peck people in downtown Houston
• May 19, 2005, theglobeandmail.com: Carpet-bombing starlings 'whitewash' Ontario town Citat: "...It sounds like an Alfred Hitchcock movie, but the avian assault residents fear is more irritating than dangerous, says resident Barb Pyett..."