Alfred Nobel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alfred Bernhard Nobel (21. oktober 1833 - 10. december 1896), svensk kemiker, ingeniør og dynamittens opfinder. Skrev i sit testamente, at hans store formue skulle bruges på oprettelsen af Nobelprisen.
Alfred var den tredje søn af Emmanuel Nobel (1801-1872) og blev født i Stockholm, men i en tidlig alder flyttede familien til Sankt Petersborg, hvor hans far åbnede en torpedofabrik. I 1859 overgik fabrikken til den anden søn, Ludvig Emmanuel (1831-1888), som udvidede fabrikken kraftigt, mens Alfred sammen med sin far vendte tilbage til Sverige, efter at virksomheden var gået fallit, og begyndte at studere sprængstoffer og særligt sikre fremstillingsmetoder til anvendelse og brug af nitroglycerin. Der berettes om flere eksplosioner på den familieejede fabrik i Heleneborg, og ved en alvorlig ulykke i 1864 blev Alfreds yngre bror Emil og flere andre arbejdere dræbt.
[redigér] Eksterne henvisninger

- Manden bag priserne (på engelsk)
- Nobels e-Museum (på engelsk)
- Biografi hos Nobels Fredspris (på norsk)