Ali Khamenei
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ayatollah Sayyed Ali Khamenei blev født den 18. april 1939 i byen Mashad i det østlige Iran i provinsen Khorasan. Sayyed Ali var nummer to søn af Sayyed Javad Khamenei, en respekteret mullah og kendt religiøs personlighed. Khamenei fulgte i sin fars fodspor, studerede islamisk filosofi og blev mullah.
Efter revolutionen i 1979 vendte Imam og senere storayatollah Khomeini hjem til Iran fra sit eksil i Paris. På hans bud dannede man et Islamisk Revolutionært Råd, hvor bl.a. Khamenei var medlem sammen med ayatollaherne Motahhari og Beheshti og hojatoleslam Akbar Hashemi Rafsanjani.
I 1981 blev Khamenei valgt som den første præst til præsident og efterfulgte Mohammad Ali Rajai. Oprindeligt havde det været den Khomeneis hensigt at holde præsterne væk fra præsidentposten, men den ide opgav han og samtidig opgav man også tanken om at Iran skulle blive sekulært. I stedet blev Iran mere teokratisk.
Kort efter at Khamenei tiltrådte som præsident, blev han forsøgt snigmyrdet og undslap kun med nød og næppe. Bomben, som var gemt i en båndoptager, eksploderede lige ved siden af ham ved en pressekonference. Selvom han undslap, så slap han ikke for skader bl.a. i hånden, som han nu ikke kan bruge fuldt ud. Dette gav ham den usædvanlige titel den "levende martyr".
Khamenei blev genvalgt som præsident i 1985. Hans tid som præsident gav få sammenstød med Khomeini, da Khamenei var en nær allieret. Da Khomeini døde, valgte Ekspertforsamlingen (rådet der vælger den næste religiøse leder) Khamenei den 4. juni 1989. Khamenei blev ikke opfattet som en højtuddannet lærd på ayatollah-niveau (han havde rang af hojatoleslam. Alligevel valgte Ekspertforsamlingen at udnævne ham midlertidigt til religiøs leder, indtil man fik ændret forfatningen. Khamenei betegnes i dag som ayatollah.
Khameneis tid ved magten som religiøs leder har ledt til mange sammenstød med de reformvenlige i parlamentet, specielt mens Mohammad Khatami var præsident. Khamenei blokerede mange af parlamentets og præsidentens initiativer, og mange af de reformvenlige er blevet nægtet kandidaturer af Vogternes Råd.
Khamenei oplevede som 14 årig Abadan Krisen, da USA hjalp med at vælte premierminister Mohammad Mossadegh, for igen at få kontrollen over Irans olie. Det har fået ham til at indtage en aggresiv holdning over for USA og Israel samt andre lande han kalder for fjenden.
