Anæmi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anæmi (fra græsk ἀναιμία anaimía "blodmangel") er blodmangel.
Anæmi er en reduktion i massen af blodets røde celler og dermed den iltbærende kapacitet. Da blodvolumen holdes tilnærmelsesvis konstant medfører anæmi et fald i koncentrationen af hæmoglobin eller erytrocytter. Hvad der regnes for anæmi afhænger af det enkelte laboratoriums normalværdier, men ét eksempel kunne være et blodhæmoglobin-niveau mindre end 8,2 mmol/l.
[redigér] Årsager til anæmi
Anæmi kan skyldes nedsat produktion af erytrocytter eller øget destruktion af samme. Derudover kan blodtab være en medvirkende faktor.
Anæmi som følge af nedsat produktion af erytrocytter
- Mikrocytære
- Jernmangel
- Sideroblast
- Thalassæmi
- Kronisk inflammation
- Malignitet
- Makrocytære
- B12 mangel (perniciøs anæmi)
- Folinsyremangel
- Normocytære
- Sekundært til underliggende sygdom
- Knoglemarvssygdomme
Anæmi som følge af øget destruktion af erytrocytter
- Hæmolytisk anæmi
Det korresponderende adjektiv, "anæmisk", bruges tillige i overført betydning om den eller det, der anses for manglende livskraft og styrke. Fx betyder "hans vers er anæmiske", at pågældende vers mangler kraft og fylde.
[redigér] Se også
 |
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
