Cato den Ældre
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marcus Porcius Cato, 234 f.Kr. - 149 f.Kr., romersk statsmand med tilnavnet Censor.
Cato var ud af en en plebejisk familie og var således ikke fra fødslen bestemt for noget stort.
I 191 f.Kr. deltog Cato som militærtribun i krigen mod Antiokos III af Syrien.
Cato var en stor fortaler for de gamle romerske dyder som mådehold og tapperhed, og talte imod den græsk inspirerede kultur med overfladisk dannelse, luksus og overforbrug.
Catos kulturkonserverende kamp blev først og fremmest udkæmpet i censor-embedet. Censorerne i republikkens Rom var blandt meget andet ansvarlige for vedligholdelsen af listerne over senatorer og riddere, en opgave, som Cato gik til med stor nidkærhed og udrensningsiver. Han gjorde også sin indflydelse gældende ved at få vedtaget store skatter på luksuriøse beklædningsdele, smykker og lignende.
I det hele taget var Cato en flittig senator og embedsmand, og Roms velfærd og storhed lå ham meget på sinde. Således igangsatte han også flere større anlægsarbejder med akvædukter og så videre.
Cato den ældre Censor er måske mest kendt for på sine gamle dage at afslutte alle taler i senatet med ordene "Ceterum censeo Carthaginem esse delendam" altså "I øvrigt mener jeg, Karthago bør ødelægges". Denne holdning bundede i Catos (og mange andre romeres) frygt for, at det stadigt mere indflydelsesrige Kartago skulle blive den største magt i middelhavsregionen. De puniske krige endte senere med endegyldig sejr til romerne.
Han var oldefader til statsmanden Cato den Yngre.
[redigér] Værker
- Origines
- De agri cultura
- Orationes
- De re militari
- De lege ad pontifices auguresque spectanti
- Praecepta ad filium
- Historia Romana litteris magnis conscripta
- Carmen de moribus
- Apophthegmata
[redigér] Litteratur
- Astin, A. E. (1978), Cato the Censor, Oxford: Clarendon Press
- Dalby, Andrew (1998), Cato: On Farming, Totnes: Prospect Books, ISBN 0907325807
- Goujard, R. (1975), Caton: De l'agriculture, Paris: Les Belles Lettres
