Dna

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dna (forkortelse for deoxyribonukleinsyre (syre hedder acid på engelsk)) er livets "alfabet" og består af en polymer af deoxyriboseenheder (nukleotider). Et nukleotid består af en sukkergruppe (deoxyribose (pentose)), en kvælstofholdig base og en eller flere fosfatgrupper. De kvælstofholdige baser er dels purinerne adenin (A) og guanin (G) og dels pyrimidinerne thymin (T) og cytosin (C). Nukleotider benævnes ofte med forbogstavet fra deres base, hvorved bogstaverne i det genetiske alfabet fremkommer: A, G, T og C. Nukleotider kombineres og danner nukleinsyrer (polynukleotider).

Indholdsfortegnelse 1 Dna og gener 2 Replikation 3 Historie 4 Se også 5 Eksterne henvisninger

[redigér] Dna og gener

Dna-molekylet består af to lange kæder, der snor sig om hinanden i en dobbeltspiral. Hos eukaryote organismer (ikke bakterier) ligger dna-stykkerne, kaldet kromosomer, i cellernes cellekerne. I bakterier (prokaryoter) er dna ringformet, kaldet plasmider, og ligger frit i cellen.

Det vil derfor sige at kopiering og transskription er adskilt i tid og rum i en eucaryote, men ikke i en prokaryote.

Rækkefølgen af nukleotiderne ("bogstaverne") i dna bestemmer rækkefølgen af aminosyrer i det protein (genprodukt) som dna'et koder for, og denne nukleotidrækkefølge kaldes den genetiske kode. Ved transkription kopieres informationen i genet fra dna til mRNA (messenger-RNA) af enzymet RNA-polymerase. Det fremkomne mRNA translateres ("oversættes"), efter det er blevet modificeret og eksporteret til cytosolen, til protein (en polymer af aminosyrer) af et ribosom, der enten kan flyde frit i cytosolen eller være bundet til det endoplasmatiske reticulum; i sidstnævnte tilfælde føres det syntetiserede protein ind i lumen af det endoplasmatiske reticulum.

Dna-molekylerne udgør arvemassen (også kaldet genomet) med alle dens gener (arveanlæg), og det fastlægger den enkelte organismes karakteristika og funktioner. Forskellige dna-sammensætninger er med andre ord medvirkende til, at levende organismer udvikler sig forskelligt. DNA kan methyleres af enzymerne DNA methyltransferase, dette medvirker normalt at de methylerede områder ikke transkriberes. Dette er især vigtigt under embryoudvikling og for udviklingen af kræftceller.

Ud over kromosomernes dna er der hos eukaryoter selvstændigt dna i mitochondrier, og hos planter desuden også i kloroplastrene (grønkornene).

[redigér] Replikation

Replikation starter med at dobbeltspiralen (dobbelthelix) foldes ud. Helicase skiller de to strenge fra hinanden. Derefter sætter primase en primer på. En primer er en kort RNA sekvens. Når primeren er sat på går DNA polymerasen i gang med at sætte komplementære nukleotider på; i 5'-3'-retningen kører det fint, men da polymerasen kun kan sætte nukleotider på i den ene retning replikeres den modsatte streng i fragmenter kaldet Okazaki-fragmenter.

[redigér] Historie

Dna blev første isoleret af Friedrich Miescher i 1869. Eftersom det fandtes i cellekernerne kaldte han det "nuclein". I 1929 identificerede Phoebus Levene nukleotidet som bestående en baseenhed, en sukkergruppe og en fosfatgruppe. Levene forseslog at dna var strenge af nukleotider bundet sammen via fosfatgruppen. I 1927 frembragte William Astbury de første røntgendiffraktionsmønstre, som viste at dna havde en regulær struktur.

Dna's rolle som det arvbærende materiale blev slået fast af Alfred Hershey og Martha Chase, da de viste at dna er arvemateriale i T2-phager.

Dna's struktur blev beskrevet af James D. Watson og Francis Crick i 1953, baseret på røntgendiffraktionsmålinger af Rosalind Franklin og Maurice Wilkins. Watson, Crick og Wilkins fik Nobelprisen i medicin i 1962 for beskrivelsen af dna's struktur.

[redigér] Se også

• RNA
• Histon
• Genetiske kode
• Liv

[redigér] Eksterne henvisninger

• Google: Nucleic Acids
• 17 April, 2003, BBC News: Most ancient DNA ever?
• 18 February, 2004, BBC News: Human genome data to be released
• 12 May, 2004, BBC News: 'Junk' throws up precious secret Citat: "..."It is very lucky that entire genomes were mapped, as this work is showing." He added: "I think other bits of 'junk' DNA will turn out not to be junk. I think this is the tip of the iceberg, and that there will be many more similar findings."..."
  • 2005-07-12, Sciencedaily: Rodent Social Behavior Encoded In Junk DNA Citat: "..."It was considered junk DNA because it didn't seem to have any function," noted Hammock..."
  • October 2004, Scientific american: The Hidden Genetic Program of Complex Organisms Citat: "...But an overlooked regulatory system based on RNA may hold the keys to development and evolution..."