Ecstasy

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Ecstasy

Generelt
Systematisk navn	1-(benzo[d][1,3]dioxol-5-yl)- N-methylpropan-2-amine
Andre navne	Methylendioxymethamfetamin, Ecstasy
Forkortelser	MDMA
Molekylformel	C₁₁H₁₅NO₂
Molmasse	193.25 g/mol (fri base) 229,70 g/mol (hydroklorid)
Fremtræden	Hvidt fast stof (hydroklorid)
CAS nummer	[42542-10-9; 66142-89-0; 69610-10-2; 81262-70-6]
Egenskaber
Opløselighed i Vand	Letopløseligt (hydroklorid)
Smeltepunkt	148 - 153 °C (hydroklorid)
Farmakologi
Biohalveringstid	4 timer (S-form) 14 timer (R-form)
Udskillelse	Nyrerne
Administrationsmåde	Oral
Sikkerhed
R-sætninger	R26/27/28
S-sætninger	S22, S36/37/39, S45
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Methylendioxymethamfetamin (MDMA) er et syntetisk fremstillet stimulerende hallucinogen. MDMA er bedre kendt som bl.a. Ecstasy, Kix, Adam og E. Navnet "Ecstacy" er højst sandsynligt blot en udbredt stavefejl, men regnes idag også som et synonym.

[redigér] Historie

MDMA blev først patenteret juleaften 1912 af forskere hos det tyske medicinalselskab Merck. På det tidspunkt var MDMA's virkning ukendt, og det blev anvendt som et trin i syntesen af et styptikum (blødningsstoppende). Over et halvt århundrede gik, før MDMA blev indtaget af mennesker.

MDMA var lovligt i USA indtil 1985. Før det blev det anvendt både som hjælpemiddel i psykoterapi, samt som et rekreativt rusmiddel. MDMA begyndte sin terapeutiske anvendelse i midten af 1970'erne, efter kemikeren Dr. Alexander Shulgin introducerede det til psykoterapeuten Leo Zeff. Efterhånden fik Zeff og andre spredt stoffet, og det udviklede et ry for at forbedre kommunikation, nedbryde mentale forsvarsbarrierer og øge den introspektive kapacitet. Der blev dog ikke foretaget nogen placebo-blindtests.

MDMA dukkede undertiden op som et street drug i de tidligere 1970'ere. Det blev dog først kendt i de tidlige firsere hos visse trendy yuppie-barer i Dallas-området, og dernæst i bøssebarer. Derfra spredte det til raveklubber, og videre til mainstream-samfundet. I 1990'erne blev MDMA et af de fire mest anvendte ulovlige rusmidler, sammen med kokain, heroin og cannabis.

[redigér] Farmakologi og kinetik

Efter oral indtagelse af MDMA, når plasmakoncentrationen af MDMA sit maksimum i løbet af 1,5 - 3 timer. Niveauet falder til ca. det halve i løbet af 8 timer. MDMA metaboliseres til en lang række metabolitter, bl.a. alphamethyl-dopamin og methylendioxyamfetamin. Deres rolle i MDMA's toxicitet er stadig et ubesvaret spørgsmål.

MDMA udøver sin effekt gennem blokade for noradrenerge, cholinerge, dopaminerge og serotonerge neuroners genoptagelse. Dette afstedkommer en kraftig øget koncentration af disse signalstoffer i hjernen, med dertil følgende overaktivering af nervesystemerne. MDMA's primære effekter skyldes givet vis den serotonerge aktivitet, da "klassiske" hallucinogener (LSD m.fl.) udøver deres effekt på den serotonerge 5-HT_2A-receptor.

[redigér] Effekter

Forskellige ecstasypiller

[redigér] Kortsigtede, mentale og subjektive

Intens eufori
En følelse af forbinding til andre mennesker, især andre som har taget MDMA.
En markant forøgelse i vigtigheden og udtrykkelsen af glæde, kærlighed og andre positive følelser
Følelsen af noget enormt vigtigt eller fundamentalt positivt er lige ved at ske
En fornemmelse af mental klarhed

[redigér] Kortsigtede, fysiske

Mydriasis (udvidede pupiller)
Rastløshed
Appetitsvigt
Øget kropstemperatur
Fokus- og koncentrationsbesvær
Spændte kæber og gniden mellem tænder
Svedige håndflader
Tør mund
Øget puls og blodtryk

[redigér] Kortsigtet toksicitet

De fleste kortsigtede toksiske virkninger skyldes svigt i hjernens temperaturreguleringscenter, hvilket medfører nedbrydelse af musklerne og nyresvigt til følge. Det er muligt at undgå dette ved at drikke rigeligt med vand. Dog skal vandforgiftning også undgås, og der skal derfor være samtidig indgift af elektrolytter (Na⁺, Ca⁺⁺, Cl^-, K⁺).

For at undgå tandskader tyer visse MDMA-brugere til sutter, slik og calcium-kosttilskud. Dette har begrænset virkning, men kan til en vis grad modvirke ekstrem spænding i kæberne. Hvis dette ikke er muligt, anvender brugere 400-600 mg Ibuprofen 3-4 gange dagligt i dagene efter for at minimere smerte og hævning i kæbemuskulaturen.

[redigér] Afhængighed og tolerance

Om MDMA er afhængighedsskabende er under skarp diskussion. I én undersøgelse udviste ca. 43 % af MDMA-brugere tegn på afhængighed, men dette kan skyldes fejldiagnose af tolerance som afhængighed. MDMA-tolerance udvises i brugere som ikke er afhængige; Det er svært at få effekt 1-2 uger efter indgift af MDMA, da hjernens serotoninbalance skal gendannes.

[redigér] Langsigtet toxicitet

Langtidstoxicitet er stadig i debat blandt forskere. Få brugere har rapporteret HPPD (hallucinogen persistent perceptive disorder), som normalt tilskrives antiserotonerge hallucinogener som LSD, Psilocybin. Der har derimod været udført tests, hvoraf nogle påviser skade til det serotonerge nervesystem. Den ofte omtalte undersøgelse, som påviser dopaminergskade (huller i hjernen) blev foretaget med store doser methamfetamin. MDMA udviser ikke denne toxicitet. MDMA's toxicitet lader til at være betinget af MDMA's nedbrydelse, som frigiver superoxid.

[redigér] Skadesreduktion

Indtagelse af 5-HTP (precursor til serotonin)
Indtagelse af antioxidante vitaminer for at forhindre dannelse af frie radikaler
Indtagelse af SSRI sammen med/efter MDMA.

[redigér] Lovlighed

MDMA er ulovligt i Danmark

[redigér] Referencer

Henrik Rindom, Rusmidlernes biologi – om hjernen, sprut og stoffer, Sundhedsstyrelsen, Juni 2000 (version 2.0). ISBN 87-91093-30-9. ISBN 87-91093-31-7 (elektronisk). Specielt afsnittet:
- Ecstasy - MDMA - et designerdrug.
Alexander Shulgins MDMA-syntese

Hentet fra "http://da.wikipedia.org../../../e/c/s/Ecstasy.html"

Kategorier: Rusmidler | Aromatiske forbindelser | Aminer