Serotonin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Serotonin (5-Hydroxytryptamin) er et af de signalstoffer, som har den største indflydelse på et individs humør. Det er fx. også det stof Ecstasy frigiver i hjernen^{[Kilde mangler]}. Dvs. der er MDMA (Ecstasy) som frigiver serotonin i hjernen. Det kan tage op til flere uger, før kroppen har gendannet dette stof og man kan risikere, at kroppen ikke kan gendanne serotonin-niveauet tilbage til det normale stadie^{[Kilde mangler]}.

Serotonin findes i både dyr og planter. Det serotonin, mennesker har i kroppen, danner den selv. Serotonin findes tre steder i kroppen, tarmvæggen, blodet og hjernen. Vi har i gennemsnit 10 mg serotonin i kroppen^{[Kilde mangler]}.

Det er det mest komplicerede transmitterstof^{[Kilde mangler]} og har betydning for blandt andet: Indlæring, intelligens, dømmekraft, hukommelse, problemløsning, angst, seksualitet, depression, aggressivitet, impulskontrol, sindsstemning, søvn, smertefølelse, fødeindtagelse, kropstemperatur og hormonproduktion^{[Kilde mangler]}.

[redigér] Depression som serotonin-mangel

Nogle har været foranlediget til at tro at depression skyldes en mangel på serotonin, hvilket måske skyldes lægemiddel-industriens reklamer^[1]. Den videnskabelige hypotese om at depression skyldes serotonin-mangel har været fremme siden 1960'erne, men har ikke rigtigt kunnet understøttes af forsøg. For eksempel har man ikke kunnet se forbedring hos depressive patienter hvis man gav dem L-tryptofan (der er en precursor for serotonin)^[2].

De såkaldte lykkepiller, der er et udbredt lægemiddel mod depression, øger mængde af serotonin i synapserne. Andre behandlingsformer mod depression retter sig dog ikke mod serotonin-systemet.

[redigér] Henvisning

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.