Frans 1. af Frankrig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frans 1. af Frankrig (fransk: François Ier), født 12. september 1494 i Cognac i Charente, død 31. marts 1547. Han var konge af Frankrig 1515–1547. Han var søn af Karl af Angoulême og Louise af Savojen; Han var fætter til Ludvig 12. og far til Henrik 2.
Frans hørte til slægten Valois, en gren af den capetingske slægt. Han regnes som den første franske renæssancekonge og i hans regeringstid var der en stor udvikling i den franske kunst.
Da den unge Frans kom på tronen 1515 begyndte han at udvikle et billede af sig selv som en humanistisk konge. Hans to forgængere Karl 8. og Ludvig 12., havde tilbragt meget tid i Italien men tog sig aldrig af den kunstneriske og kulturelle udvikling som fandt sted der. De lagde imidlertid grunden for renæssancens udbredelse i Frankrig.
De italienske krige indebar en lang periode af kulturel udveksling mellem de to lande samtidigt med at Frans fik sin uddannelse af lærere som inspireredes af de italienske idéer, for exempel Desmoulins, professor i latin og Christophe de Longeuil. Man kan ikke sige at Frans fik en uddannelse i humanismens ånd, men blandt andet gennem påvirkning fra sin mor, som var interesseret i renæssancekunsten, fik Frans en opvækst som gjorde ham mere modtagelig for de nye idéer end hans forgængere. Han lokkede flere førende kunstnere fra Italien til Frankrig, for eksempel Andrea del Sarto och Leonardo da Vinci. Andre var guldsmeden Cellini, kunstnerne Rosso og Primaticcio som alle bidrog til de omfattande udsmykninger på de kongelige slotte. Frans skabte også en stor italiensk kunstsamling med konstnere som Michelangelo, Tizian og Rafael som idag udgør en central del af samlingerne på Louvre.
Frans var en engageret bygherre. Han fuldførte sine forgængeres projekt ved Amboise og Blois og tog selv intiativ til opførelsen af Chambord som var stærkt influeret af den italienske renæssance og delvis planlagt af Leonardo. Frans lod også Louvre ombygge så den forvandledes fra en dyster middelalderborg til et pragtfuldt rennæsanceslot, og for yderligere at sprede rennæsancearkitekturen lod han et nyt rådhus, Hôtel de ville opføre i Paris, byggede Château de Madrid og ombyggede Chateau de Saint-Germain-en-Laye. Hans største projekt blev dog slottet Fontainebleau som blev hans hovedresidens. Alla disse projekteer forsynedes med overdådige dekorationer såvel udvendigt som indvendigt.
Udenrigspolitisk gik det knap så godt. Han tabte kampen om titlen som kejser af det Tysk-romerske rige og tabte slaget ved Pavia i den krigen i Italien; Han blev taget til fange af kejser Karl 5. Han blev holdt fanget i Madrid og blev tvunget til betydelige indrømmelser i Italien, og blev ikke frigivet før hans bror og kronprinsen Henrik 2. blev givet i bytte. Vel tilbage i Frankrig gik han fra alle løfter under henvisning til at de var afgivet under tvang. De nye gidsler måtte løskøbes for en stor sum penge
Frans støttede 1524 indbyggerne i Lyon som søsatte Giovanni da Verrazanos ekspedition til Nordamerika som førte til at Newfoundland blev knytet til den franske krone. 1534 sendte Frans Jacques Cartier op ad Saint Lawrencefloden i Quebec for at "opdage visse øer og lande hvorom der siges at der findes store mængder duld og andre dyrbara ting".
I sit slot i Villers-Cotterèts i Aisne underskrev han 1539 det edikt som gjorde fransk til Frankrigs officielle sprog istedet for latin og som også pålagde præsterne at føre register over alle menneskers fødsel .
Frans ingik en uformel, allianse med osmannerriget, et samarbejde som indebar at de to stormagter mere effektivt kunne bekæmpe den spanske flåde i Middelhavet.
Frans tillførte Frankrig meget prestige med sine slotsbyggerier men destabiliserede samtidig den franske økonomi. Hans forgængere havde efterladt et rige imed en god økonomi og en stærk kongemagt, og selv om Frans fortsatte med at styrke kronens stillning underminerede han nationens finanser især ved krigen mod Habsburgerna. Frans klarede situationen ved at øge skatten: la taille, skatten for bønderne, fordobbledes og la gabelle, skatten på salt, tredobbledes. Frans begyndte også at sælge af kronens ejendom for at financiere sin politik. Frans døde 31. marts 1547 og blev begravet sammen med sin første hustru Claude af Frankrig i Saint-Denis' basilika.
[redigér] Se også
- Frankrigs historie
| Efterfulgte: | Franske regenter | Efterfulgtes af: |
| Ludvig 12. 1498-1515 |
Henrik 2. 1547-1559 |
