Golda Meïr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Golda Meïr var Israels fjerde premierminister

Golda Meïr (3. maj 1898 – 8. december 1978) (født: Golda Mabovitz) var en af statens Israels grundlæggere.

Indholdsfortegnelse

1 Tidlig liv
2 Regeringsposter
3 Operation Guds Vrede
4 Jernlady
5 Filmatisering og biografier
6 Eksterne henvisninger

[redigér] Tidlig liv

Golda Meïr (Meïr betyder at brænde med et klart skær) blev født i Kiev i Rusland (det nuværende Ukraine) i 1898. På grund af stor fattigdom flyttede familien i 1906 til USA, hvor hun senere tog en læreruddannelse og i en periode arbejdede som folkeskolelærer. Hendes barndomserindringer om de russiske pogromer (jødeforfølgelser) påvirkede hende således, at hun blev zionist og socialist. Hun var medlem af Poalei Zion (Workers of Zion).

Golda Meïr flyttede i 1921 sammen med sin mand til Israel. De bosatte sig i Kibbutz Merhavya(h) i Jezreeldalen (Yizreeldalen - Emeq Yizre'el) i det sydlige Galilæa. Hun blev involveret i politiske og sociale aktiviteter og flyttede i 1924 til Tel Aviv. Her fik hun en stilling i en fagforening under Histadrut (den jødiske faglige landsorganisation), havde efterfølgende forskellige lederposter, blev i 1928 hovedsekretær i kvindernes fagforening (Mo'ezet HaPo'alot), rejste meget i udlandet 1929 – 1930, og mellem 1932 og 1934 var hun udsending i USA, hvor hun arbejdede for den jødisk-amerikanske kvindeorganisation Pionerkvinder.

Da Golda Meïr kom tilbage i 1934, trådte hun ind i hovedbestyrelsen (eksekutivkomitéen) for Histadrut og blev senere leder af den politiske afdeling. I 1940'erne var Golda Meir en af hovedpersonerne i de meget vanskelige forhandlinger med det engelske mandatstyre. På dette tidspunkt var mange af de jødiske ledere i engelsk fængsel. Fra 1946 til Israels oprettelse i maj 1948 var hun leder af den politiske afdeling i Jewish Agency, der havde direkte kontakter til det engelske mandatstyre. Golda Golda Meïr var en af de 24, der underskrev Israels uafhængighedserklæring - og den ene af to kvinder.

[redigér] Regeringsposter

I juni 1948 blev Golda Meïr medlem af den provisoriske regering under David Ben-Gurions ledelse, hvor hun blev udnævnt som Israels ambassadør i Sovjetunionen, hvilket hun var frem til april 1949. I 1949 blev hun valgt ind i Knesset som medlem af Mapai (et zionist-socialistisk arbejderparti). Hun var arbejdsminister fra 1949 til 1956 og igangsatte et stort bolig- og vejbyggeri. Senere blev hun udenrigsminister (1956 – 1966), hvor hun var arkitekten bag Israels hjælp til en række afrikanske lande i deres ønske om selvstændighed, hun forbedrede relationerne mellem Israel og USA samt skabte en række bilaterale aftaler med lande i Latinamerika. Hun blev en internationalt kendt person i denne periode.

Mellem 1966 og 1968 var Golda Meïr generalsekretær i Mapai, og da Mapai i 1968 blev en del af det nydannede Labor (arbejderpartiet), fortsatte hun som generalsekretær i det nye arbejderparti.

Da Levi Eshkol døde i februar 1969, blev den 71-årige Golda Meïr Israels fjerde premierminister (regeringschef) og den tredje kvindelige premierminister i verden, først i en samlingsregering, dernæst i en koalition mellem Labor, et religiøst parti og det liberale parti. Hendes største udfordring i denne periode var Yom Kippur-krigen i oktober 1973, hvor bl.a. Ægypten og Syrien angreb Israel. Efterfølgende blev hendes regering udsat for kritik for manglende lederskab og strategiske fejlbedømmelser i dens håndtering af krigen, og Golda Meïr valgte i april 1974 at træde tilbage, selv om Labor vandt valget i december 1973. Hun forlod Knesset i juni 1974.

Golda Meïr døde i december 1978 og blev begravet på Mount Herzl i Jerusalem.

[redigér] Operation Guds Vrede

Få dage efter München-massakren i 1972, hvor den palæstinensiske terrororganisation Sorte September - som blev antaget for at være et dække for Yasser Arafats Fatah-bevægelse - tog gidsler blandt de israelske deltager ved De Olympiske Lege og dræbte 11 af dem, tog Golda Meïr sammen med den militære ledelse den hemmelige beslutning at opspore og dræbe alle de involverede, hvor de end måtte gemme sig. Denne israelske mission blev senere kendt som Operation Guds Vrede.

[redigér] Jernlady

Golda Meïr var den ultimative jødiske mor, der som premierminister viste sig at være en israelsk jernlady, hverken mere barmhjertelig, kompromissøgende eller feminin i sine beslutninger end sine mandlige modstandere.

Hele mit liv har jeg arbejdet blandt mænd, og ingen har nogen sinde givet mig ret, fordi jeg var kvinde, undtagen én - min mand. Golda Meïr.

[redigér] Filmatisering og biografier

Golda Meïr erindringer er udgivet på dansk: Mit liv (Gyldendal).

Hun er desuden blevet portrætteret på film flere gange, bl.a. i 1982 af Ingrid Bergman i hendes sidste film og af australieren Judy Davis. Steven Spielbergs film München om Operation Guds Vrede, skildrer i begyndelsen, hvordan Golda Meïr tager beslutningen om at iværksætte operationen.