Guldstandarden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Man siger at en møntfod hviler på Guldstandarden (eller Guldfoden) hvis denne er bakket op af et lager af ædelmetallet guld.
Det modsatte er den såkaldte fiat-møntfod (ikke at forveksle med det italienske bilmærke), hvor værdien af en given møntfod er en politisk vedtagen konvention uden rygdækning med en reserve af ædelmetaller eller lignende.
Guldstandarden har været anvendt i det meste af historien, men blev i USA's tilfælde indført i slutningen af det 18. århundrede og var udbredt i stort set alle industrialiserede og udviklede lande indtil første verdenskrig, hvor de enorme militærudgifter til krigen fik flere landes økonomier til at bryde sammen.
For USA's vedkommende blev guldstandarden endeligt forladt i 1930 under depressionen, der fulgte i kølvandet på børskrakket af 1929. John Maynard Keynes og hans økonomiske skole, Keynesianerne, var meget indflydelsesrige under og efter depressionen og var fortalere for guldstandardens afskaffelse.
I 1937 var guldstandarden endeligt afskaffet over hele verden.
Fortalere for guldstandarden er bl.a. objektivister og de fleste klassiske liberale, medens modstanderne omfatter keynesianerne og monetarister.
Se også pound sterling, som dog dækker over datidens sølv-baserede britiske pund.