Liberalisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Politiske ideologier En del af serien om politik
|
|---|
| Anarkisme |
| Fascisme |
| Feminisme |
| Grøn ideologi |
| Islamisme |
| Kommunisme |
| Kommunitarisme |
| Konservatisme |
| Kristendemokrati |
| Liberalisme |
| Libertarianisme |
| Marxisme |
| Nationalisme |
| Socialdemokratisme |
| Socialisme |
| Zionisme |
- Liberalisme er også en teoretisk retning inden for faget international politik; se Liberalisme (international politik).
Liberalisme er en ideologi, der opstod som politisk retning i det 19. århundrede.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Liberalismen som ideologi
Liberalismen bygger grundlæggende på den forestilling, at individet ejer sig selv (selvejerskab) og dermed også produktet af eget arbejde, samt at vold eller tvang ikke kan legitimeres uanset målet (dog med selvforsvar som en undtagelse). Liberalismen står dermed i modsætning til kollektivistiske ideologier som nazisme, konservatisme, socialisme, kommunisme og islamisme.
Af selvejerskabet kan udledes en lang række grundlæggende rettigheder. F.eks. følger ejendomsretten direkte af at man ejer produktet af sit eget arbejde. Ligeledes følger frivillige aftaler, fri handel, pressefrihed, boligens ukrænkelighed mm. af den personlige frihed og frihed fra andres indblanding.
Af liberalistiske samfundsteoretikere kan nævnes John Locke, Adam Smith, Ludwig von Mises, F.A. Hayek, Robert Nozick, James Buchanan, Ayn Rand og Murray N. Rothbard.
Liberalismen tror på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Statens rolle bør være så lille som mulig og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten"). Borgerne skal sikres en tilværelse uden statslig indgriben, både økonomisk og på andre måder. Herved vil hvert individ automatisk søge at befæste og forbedre sin position ("være sin egen lykkes smed") gennem konkurrence på markedet ("kræfternes frie spil").
[redigér] Forskellige strømninger
Den oprindelige liberalisme betoner ofte, at det enkelte individs anstrengelser vil være til gavn for medmennesket, kulturen og hele samfundet. Nyere markedsliberalister lægger mere vægt på, at mennesket skal opfattes som en egennyttemaksimerende aktør, jvf. Rational Choice-teorien. Der er dog enighed om, at liberalisme skaber øget rigdom (vækst) og teknisk fremskridt.
Liberalismen rummer en del undergrupperinger alt efter syn på statens rolle. En gruppe ønsker at staten skal begrænse sig til at drive politi, forsvar og retsvæsen og dermed håndhæve ejendomrettens ukrænkelighed. Disse kaldes minimalstatstilhængere eller minarkister. I modsætning hertil er der de socialliberale, der mener, at samfundet skal styres ud fra liberalistiske principper, men at der fra statslig side også skal sørges for de svageste.
Ønsket om at forene det kapitalitiske system med et totalt fravær af en statsmagt kaldes anarko-kapitalisme. Denne politiske filosofi er udgået fra radikale liberalistiske miljøer, men vil af andre nok snarere indordnes som en gren af individuel anarkisme.
[redigér] Liberalisme og statsformer
De moderne frie eller "vestlige" samfund kaldes også for liberale demokratier og er utænkelige uden arven fra liberalismen, både hvad angår menneskesyn og økonomisk tankegang. Overalt i dansk politik, også på venstrefløjen, er det frie individs rettigheder grundlæggende, i det mindste i princippet. Men socialister, socialdemokrater og socialliberale forsøger på forskellige måder at skelne mellem det liberale menneskesyn og den økonomiske liberalisme. Særlig i Skandinavien og Vesteuropa er de frie markedsmekanismer gennem 1900-tallet blevet mere og mere begrænset og reguleret som et forsøg på at moderere den liberale stat i socialistisk retning.
Liberalister mener, at denne "socialstat" hæmmer den liberale dynamik så meget, at samfundet i praksis er statsstyret, og at det fører til stilstand, økonomisk krise og menneskelig ulykke. Løsningen er at begrænse statens opgaver og sænke skatterne. Hvordan dette gennemføres i praksis, og hvor langt man skal gå, er den væsentligste grund til, at der findes forskellige liberale partier.
[redigér] Indflydelse i forskellige lande
Historisk set har liberalismens væsen været mest rendyrket i USA, og de klassiske liberale tænkere og dyder er stadig kraftigt til stede i samfundsdebatten. Imidlertid har selve begrebet "liberal" ændret betydning i amerikansk samfundsdebat i takt med at nykonservatismen har vundet frem, og ordet bruges nu nærmest synonymt med "venstreorienteret".
Siden 1945 har stater som Japan, Singapore, Sydkorea, Taiwan, Hong Kong og senest Dubai og de baltiske lande gennemført en liberal økonomisk politik med økonomisk fremgang til følge. Individets frihedsrettigheder og det folkelige demokrati, som ellers er træk af den vestlige liberalisme, har ikke spillet den store rolle.
[redigér] Liberalisme i dansk politik
I 1800-tallets Danmark blev liberalismen en hjertesag for den nye stand af selvejerbønder. Kampen mod beskyttelsestold og mod reguleringer af økonomien forenedes med det grundtvigianske syn på folkekirke, skole og nationalstat samt kravet om parlamentarisme. Denne kombinerede ideologi blev grundlaget for Det forenede Venstre. Senere tegnede der sig to fraktioner ud fra uenighed om forsvarssagen og jordskatterne (storbønder mod småbønder). Den mindre fraktion blev ekskluderet i 1905 og stiftede det Radikale Venstre, der stadig betragter sig som et liberalt eller socialliberalt parti. Det større Moderate Venstre blev til det nuværende Venstre. Også Det Konservative Folkeparti kan siges at være præget af liberalisme snarere end af klassisk konservatisme.
Retsforbundet (grundlagt 1919) forenede liberalismen med Henry Georges menneskesyn og jordrenteteorien. Liberalt Centrum (1965-1969) blev stiftet af socialliberale udbrydere fra Venstres folketingsgruppe. Fremskridtspartiet blev grundlagt 1973 med et rendyrket utilitaristisk, ultraliberalt program, hvor modstand mod bureaukrati og indkomstskat vandt kraftig folkelig appel.
I 2001 erobrede Venstre regeringsmagten sammen med Det Konservative Folkeparti og med parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti. Partierne fortsatte i de samme roller efter folketingsvalget 2005.
Partiet Liberalisterne blev stiftet 24. september 2005 og kritiserer Venstre for at have fjernet sig fra den klassiske liberalistiske ideologi som regeringsparti. Partiet planlægger at stille op til næste folketingsvalg.
[redigér] Liberale fora i Danmark
Libertas har siden 1986 været et dansk samlingspunkt for ikke-partipolitisk, filosofisk præget liberalisme.
Copenhagen Institute (tidl. Markedscentret) blev etableret den 1. august 2003. Centret er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der arbejder for at fremme personlig frihed, fri markedsøkonomi og det åbne samfund.
Center for Politiske Studier (CEPOS) blev etableret i marts 2004 som en partipolitisk uafhængig, borgerlig-liberal tænketank med det formål at gøre Danmark til et friere og mere velstående samfund. Den har, siden den i marts 2005 åbnede sit kontor i København, sat sit offensive præg på den politiske debat.
Liberator er et dansk internetmagasin om kapitalisme og frihed med politiske kommentarer, debatforum og blog (kaldet bRog). Faste skribenter skriver længere indlæg om aktuel politik i Danmark set med liberalistiske øjne. Debatforummet frekventeres af et bredt spektrum fra puristiske liberalister over pragmatikere til ikke-liberalister, der forsøger at tale liberalisterne midt imod.
Punditokraterne er en blog skrevet af et dusin danske akademikere med et liberalt udgangspunkt. Målet er at formidle nyheder, meninger og undersøgelser om frie mennesker og frie markeder.
[redigér] Store liberalistiske tænkere
- Adam Smith
- Ayn Rand
- Friedrich Hayek
- James Buchanan
- John Locke
- Ludwig von Mises
- Milton Friedman
- Murray N. Rothbard
- Robert Nozick
[redigér] Se også
- Anarko-kapitalisme
- Minarkisme
- Kapitalisme
- Liberalisme (international politik)
- Konservatisme
- Jacob Jacobsen Dampe
[redigér] Eksterne henvisninger
Liberale Tænketanke
Liberale blogs, debatfora og andre medier
Liberale projekter
Liberale Partier
- Liberalisterne
- Det Radikale Venstre
- Retsforbundet
- Venstre, Danmarks Liberale Parti
- Fremskridtspartiet
Liberale Ungdomspartier
