Jogurt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jogurt eller yoghurt laves ved gæring af mælk (især komælk). Ved gæringen omsættes laktosen (mælkesukkeret) til mælkesyre, hvilket er årsag til den tyknede konsistens og den karakteristiske smag.
De hyppigst brugte bakterier er Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus salivarius.
Jogurt er rig på proteiner, B-vitaminer og mineraler.
Man fortykker den pasteuriserede mælk til et fedtindhold på 5%, og bakteriekulturen tilsættes ved 40°C. Ved en temperatur på 43°C koagulerer mælken. Jogurten opbevares ved 5-6°C for ikke at blive for sur. Jogurt tilsættes ofte frugt og sukker.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Jogurt blev opfundet i Centralasien og blev kendt som bulgarernes drik. Den blev først kendt i et større område i begyndelsen af det 20. århundrede, da den russiske biolog Iljitj Mekhnikov populariserede drikken som vejen til et langt liv.
Den spanske entreprenør Isaac Carasso begyndte at producere jogurt industrielt i 1919 i Barcelona.
[redigér] Lignende produkter
Jogurt minder meget om gaio, der dog er syrnet med en anden bakteriekultur.
[redigér] Alternativ anvendelse
Jogurt Naturel kan anvendes som biologisk bekæmpelse over for andre bakterier og mikroorganismer. F.eks. kan en ildelugtende bakteriekultur i et køleskab, som ellers er vanskelig at udrydde med bakteriedræbende produkter, fjernes ved afvaskning med Jogurt Naturel.
[redigér] Ekstern reference
Engelsk artikel: Johurt kan reducere niveauet af udvalgte caries-lignende mikroorganismer i spyt