Mahmoud Ahmadinejad
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Mahmoud Ahmadinejad (محمود احمدینژاد), født den. 28. oktober 1956, er Irans 6. præsident. Han tiltrådte som præsident den 3. august, 2005. Hans efternavn staves også Ahmadinezhad.
Ahmadinejad var borgmester i Teheran (hovedstaden i Iran), fra den 3. maj 2003 til den 28. Juni 2005. Før sin politiske karriere, var Ahmadinejad civilingeniør og professor ved Iran University of Science and Technology.
Ahmadinejad betragtes generelt som en religiøs konservativ, med islamistiske og, vil nogen sige, populistiske holdninger.
[redigér] Præsidentvalgkampen
Ahmadinejad blev valgt som Irans præsident den 24. juni 2005, efter anden runde af præsidentvalget, hvor han slog den tidligere præsident Akbar Hashemi Rafsanjani. Ahmadinejad vandt med 61,69% af stemmerne. Ved valget deltog 59,6% af Irans ca. 28 millioner stemmeberettigede. Ahmadinejad blev indsat som præsident den 3. august 2005.
Ahmadinejad førte valkamp under slogannet ”det er muligt, og vi kan gøre det” (میشود و میتوانیم). Hans valkamp var især rettet mod de religiøse konservative og de lavere samfundsklasser. Ahmadinejad har blandt andet lovet, at indtægterne fra Irans olierigdomme skal komme de fattige til gode.
I valgkampen var Ahmadinejad den eneste, der talte imod at forbedre relationerne til USA.
[redigér] Forhold til Vesten
Ahmadinejad skarpe udtaleser om jøder, og hans modvillighed mod at stoppe Irans atomprogram, som FN frygter ikke kun er af civil karakter, har gjort ham til en upopulær person i Vesten. Vestlige medier har også rejst beskyldninger om, at Ahmadinejad skulle have spillet en aktiv rolle i gidseltagningen af 66 amerikanere 1979. Hvilket Ahmadinejad dog pure afviser.
Ahmadinejad skabte international forargelse da han, under en studenter konference ved navn ”Verden uden zionisme” i oktober 2005, gentog Ayatollah Khomeinis opfordring til at ”fjerne Israel fra verdenskortet”.
Den 8. december 2005 vakte Ahmadinejad igen opsigt: I et interview med den arabisksprogede satellitkanal al-Alam udtalte han:
”Nu, når I mener, at jøderne blev undertrykt, hvorfor skal de palæstinensiske muslimer så betale for det? I undertrykte dem, så giv en del af Europa til det zionistiske regime, så de kan etablere en regering. Det vil vi støtte… Så Tyskland og Østrig. Giv nu en, to eller tre af jeres provinser til det zionistiske regime, så de kan skabe et land dér, som hele Europa vil støtte, og problemet vil blive løst ved roden … Hvorfor insisterer de på at skabe en tumor hos andre magter, så der altid vil være konflikt?’"
