Menneskets urhistorie og forhistorie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Menneskets urhistorie og forhistorie som tilsammen udgør menneskets oldtid er den lange periode, som er uden nedskrevne kilder.
Urhistorien er den allerældste tid, hvor mennesker med stenalderredskaber levede i jæger-samlerkulturer, der ikke afsætter særligt mange spor.
Forhistorien har en uklar begyndelse i forhold til urhistorien, men den slutter på det tidspunkt, hvor bevarede, skriftlige kilder giver indsigt i begivenhederne. Forhistorien slutter af samme grund på vidt forskellige tidspunkter (se nedenfor).
Ur- og forhistorien inddeles i stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Denne tredeling blev introduceret af danskeren Christian Jürgensen Thomsen.
Efter forhistorien begynder historien.
[redigér] Forhistoriens afslutning
- Mellemøsten Ca. 3000 f.Kr. dvs. ved overgangen fra stenalder til bronzealder
- Kreta: Ca. 2000 f.Kr. dvs. ved begyndelsen af bronzealderen
- Indien: Ca. 1000 f.Kr. dvs. ved overgang fra bronzealder til jernalder
- Kina: Ca. 1000 f.Kr. dvs. slutningen af bronzealderen
- Grækenland: ca. 800 f.Kr. dvs. ved begyndelsen af koloniperioden (jernalder)
- Rom: Ca. 600 f.Kr. dvs. ved befrielsen fra etruskerne (jernalder)
- Mesoamerika: Ca. 0 dvs. ved etablering af højkultur (stenalder)
- Danmark: Ca. 1050 dvs. ved slutningen af vikingetid (jernalder)
[redigér] Se også
- Danmarks forhistorie
- Sagnkonger (Den forhistoriske danske kongerække)
- Menneskets udvikling
- Atlatl
- Spyd
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
