Nysprog
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nysprog er det opdigtede sprog i George Orwells roman 1984. I romanen fortælles det, "at Nysprog er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år." Orwell tilføjede et essay i form af et tillæg (skrevet i datid), hvori Nysprogs grundlæggende principper forklares. Nysprog er i høj grad baseret på engelsk, men det har et meget reduceret og forenklet gloseforråd og grammatik. Det passer til Partiets totalitære styre, hvis formål er at gøre alle alternative måder at tænke på ("[[tankeforbrydelse (1984)|tankeforbrydelse]) eller tale på umulige ved at fjerne alle ord og konstruktioner, som beskriver begreberne frihed, oprør etc.
På Nysprog kaldes engelsk for "Gammelsprog". Det forventes, at Gammelsprog er blevet fuldstændigt erstattet af Nysprog inden 2050.
Hvordan Orwells Nysprog er opstået kan man læse i hans essay Politics and the English Language fra 1946. Heri begræder han kvaliteten af det engelske sprog og giver eksempler på uddøende metaforer, prætentiøs sprogbrug og meningsløse ord – som alt sammen bidrager til at sløre begreber og til en mangel på logisk tænkning. I slutningen af essayet skriver Orwell:
"I said earlier that the decadence of our language is probably curable. Those who deny this would argue, if they produced an argument at all, that language merely reflects existing social conditions, and that we cannot influence its development by any direct tinkering with words or constructions."
Nysprog er således Orwells forsøg på at beskrive den bevidste udnyttelse af dette sprogets forfald for at undertrykke sprogbrugerne.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Nysprogs grundlæggende principper
[redigér] At fjerne synonymer
Den grundlæggende idé i Nysprog er at fjerne alle former for mening fra sproget, så der kun er simple dikotomier tilbage (glæde og smerte, lykke og sorg, gode tanker og tankeforbrydelser), og så statens totale dominans styrkes. På samme måde fungerer ordenes stamme i Nysprog både som navneord og udsagnsord, så en yderlige reduktion af antallet af ord er mulig. Målet er også en staccato-rytme af korte stavelser, så man ikke behøver at tænke dybere over sproget. Med tiden vil der blive færre og færre ord, og ordbøgerne vil blive tyndere og tyndere.
Desuden har man fjernet ord med modsatte meninger, fordi de er overflødige – således er "dårlig" blevet til "ugod". Ord med komparative eller superlative betydninger er også blevet forenklede, så en uregelmæssige bøjningsformer som "bedre" er blevet "godere" og "bedst" er blevet "godest". Man kan tilføje forstærkende orddele, så f.eks. "strålende" er "plusgod" og "excellent" er "dobbeltplusgod".
Nogle af de konstruktioner i Nysprog, som Orwell håner, som f.eks. at erstatte "dårlig" med "ugod", er faktisk en del af de agglutinerende sprog. Det er muligt, at Orwell byggede en del af Nysprog på Esperanto – f.eks. er "ugod" konstrueret på samme måde som ordet "malbona" på Esperanto. Orwell var stødt på Esperanto i 1927, da han boede hos sin tante og hendes mand i Paris. Esperanto var det sprog, der blev talt hos tanten, og Orwell var dårligt stillet, fordi han ikke kunne tale det – hvilket måske forklarer en del af Orwells antipati mod Esperanto.
[redigér] At kontrollere tankerne
"Senest år 2050 – sandsynligvis tidligere – vil Gammelsprog være fuldstændigt forsvundet. Al fortidens litteratur vil være tilintetgjort. Chaucer, Shakespeare, Milton, Byron, vil alle kun eksistere på Nysprog, hvilket vil sige, at de ikke blot er forandrede, men faktisk ændrede til det modsatte af deres oprindelige indhold. Selv Partiets litteratur vil forandres. Selv slagordene vil forandres. Hvordan kan man have et slagord som "Frihed er slaveri", når frihedsbegrebet er blevet afskaffet? Hele tankelivet vil være anderledes. Der vil i virkeligheden slet ikke være nogen tænkning i ordets nuværende betydning. Ortodoksi betyder ikke at tænke, ikke at behøve at tænke. Ortodoksi er ikke-bevidsthed."
Den teori, der ligger til grund for Nysprog, er, at hvis noget ikke kan siges, kan det heller ikke tænkes. Det fører til spørgsmålet, om vi defineres af vores sprog, eller om vi selv aktivt definerer det. Kan vi f.eks. kommunikere behovet for frihed eller organisere en opstand, hvis vi ikke har ord for nogen af delene? Dette relaterer sig til Sapir-Whorf-hypotesen og Ludwig Wittgenstein, der sagde: "Mit sprogs grænser er min verdens grænser."
[redigér] Eksempler på Nysprog fra den virkelige verden
Noget lignende Nysprog kan opleves indenfor politik, hvor modstandere kan slynge ord og sætninger mod hinanden, der er så blottede for mening, at det kan minde om de skældsord, som små børn kan råbe til hinanden. Hver sides argumenter kan i sidste ende reduceres til: "Jeg er god; han er ond."
[redigér] Politisk korrekte eufemismer
Anklager om at benytte sig af Nysprog fremkommer nu og da, når en gruppe prøver at erstatte et ord eller en sætning, som er politisk upassende (f.eks. "civile ofre") eller stødende (f.eks. "mord") med en alternativ ikke-stødende eufemisme (f.eks. "utilsigtede skadevirkninger") eller falske uskyldigheder (som f.eks. "likvidere kulakkerne" eller "forflytte jøderne", som henholdsvis blev brugt af stalinisterne og nazisterne til at dække over deres folkemord.
Nogle mennesker, ofte højreorienterede eller konservative, hævder, at det at gøre visse ord eller sætninger "unævnelige" (tankeforbrydelse) ved at forsøge at gøre sproget politisk korrekt begrænser de ideer, man kan have og er derfor set samme som censur. Andre mener, at det at fjerne ord, der ikke længere er comme il faut, eller som er blevet stødende, gør folk mindre tilbøjelige til at have forældede eller stødende synspunkter.
Uanset hvad, så er der en lighed mellem politisk korrekthed og Nysprog, selvom nogle mener, at der er en forskel i hensigten: i 1984 er Nysprog indført for at styrke statens magt over individet; politisk korrekt sprogbrug skal på den anden side og iflg. tilhængerne befri individet fra stereotype forudfattede meninger, der opstår p.g.a. fordomsfuld sprogbrug. Det er dette forsøg på at ændre (eller fjerne) ord, der gør, at politisk korrekthed kan sammenlignes med Nysprog.
Der er iøjnefaldende eksempler på, at Orwells ideer er blevet til virkelighed. Orwell mente, at alle filosofier før Engsoc kunne dækkes af betegnelsen "gammeltænkning", der ikke indeholder nogen af nuancerne i disse ideologier, men kun konnotationen "dårlig" eller "ond". Det hævdes, at noget lignende er overgået ordene "fascisme" og "kommunisme" siden slutningen af 2. verdenskrig. "Kommunisme" omfatter ikke længere doktrinerne udarbejdet af Marx, Engels eller Lenin men står blot for noget generelt dårligt. På samme måde er der kun få, der i dag er klar over forskellen på Mussolinis, Francos og Hitlers regimer; de klumpes sammen under den overordnede betegnelse "fascisme" eller "nazisme" og hentyder også blot til noget dårligt.
Politiske grupper bruger ofte neologismer til at få deres synspunkter til af fremstå i et positivt lys og deres modstandere i et dårligt. I den amerikanske abortdebat, kalder de, der går ind for begrænsninger i adgangen til abort, sig selv for "pro-liv" (og man må så antage, at deres modstandere er "anti-liv" eller "pro-død"). Omvendt kalder de, der ønsker øget adgang til abort, sig for "pro-valg".
Mange har set Orwell som profetisk i forudsigelsen af et nysprog, og der kan faktisk nævnes mange eksempler fra dagens politiske debat. Her er et par stykker:
- Når man taler om at beskytte friheden og mener mere kontrol, så hedder det: "bekæmpelse af terror".
- Når man giver udtryk for at ville hjæpe de fattige, men mener at "Jeg gider ikke at betale til dem af min rigdom", så hedder det: "enhver er sin egen lykkes smed".
- Når man taler om socialisme, men opretter Stasi, så hedder det: "beskyttelse mod kapitalismens lakajer"
[redigér] Forkortelser og akronymer
En anden udbredt brug af Nysprog i dag er den overdrevne brug af forkortelser. Iflg. tillægget om Nysprog i 1984: "Man fandt ud af, at når man således forkortede et navn, indsnævrede og ændrede man dets mening, fordi man berøvede det de fleste af de associationer, der ellers knyttede sig til det." Der peges også på totalitære regimers brug af den slags forkortelser før 2. verdenskrig, f.eks. Gestapo, Komintern og Agitprop.
Endnu stærkere er akronymer som f.eks. "Ofcom", "OPEC", "PETA" og "NAFTA", der kan udtales, som var de rigtige ord. Dette ses endnu tydeligere med akronymer som "laser", "skuba" og "radar", der har en så udbredt brug i dag, at de skrives med små bogstaver. Akronymer indeholder mindre information end den fulde betegnelse og giver som regel ikke anledning til spontane associationer, og de er derfor sårbare over for misbrug.
Denne artikel er en oversættelse og bearbejdning af artiklen Newspeak på den engelske Wikipedia. Oversættelsen tager i sin sprogbrug desuden udgangspunkt i den danske udgave af 1984 (Gyldendals Tranebøger 1973), oversat af Paul Monrad.
