Vladimir Lenin
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vladimir Lenin født Vladimir Iljitj Uljanov (22. april 1870 - 21. januar 1924) var sovjetisk statsleder i perioden 6. november 1917 - 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker. I vesten er der opstået en myte om, at han brugte fornavnet Nikolai som del af sit dæknavn.
Han blev født i Simbirsk af forældrene Ilja Nikolajevich Uljanov og Maria Alexandrovna Blank. Han døde 54 år efter i byen Gorkij af et slagtilfælde. Han havde haft to tidligere slagtilfælde og blev desuden udsat for et attentatforsøg den 30. august 1918 af Fanja Kaplan.
Lenins ældre bror – Aleksandr Uljanov – blev i 1887 arresteret og hængt for at have planlagt at myrde zar Alexander 3. Henrettelsen af Aleksandr gjorde et uudsletteligt indtryk på Lenin. I efteråret 1887 blev Lenin bortvist fra universitetet i Kazan for deltagelse i et studentermøde. Lenin kastede sig med stor energi ind i studiet af Karl Marx og ikke mindst den revolutionære bevægelses historie.
Efter halvandet års intense selvstudier tog Lenin juridisk embedseksamen i St. Petersborg som bedste kandidat. I efteråret 1893 slog Lenin sig ned i St. Petersborg og blev medlem af en socialdemokratisk gruppe. Efter en rejse til Vesteuropa i 1895 var han med til at organisere Kampforbundet for arbejderklassens befrielse og begyndte at udgive en illegal avis. Lenin blev straks arresteret, og efter et års fængsel blev han forvist til Sibirien i tre år, hvor han levede i eksil fra 1897-1900.
Under forvisningen til Sibirien arbejdede Lenin med planerne om en illegal avis, som skulle tjene som redskab i opbygningen af en partiorganisation. Avisen, som hed Iskra (Gnisten) blev trykt i Leipzig i december 1900. Senere flyttedes trykkeprocessen til London, hvorfra aviserne blev smuglet til Rusland. Her opbyggedes et netværk af hemmelige agenter, som stod for distributionen. Ved den anden kongres i 1903 i det russiske socialdemokratiske parti fremtvang Lenin en sprængning af partiet mellem bolsjevikker ("flertalsmænd") og mensjevikker ("mindretalsmænd").
Den 9. januar 1905 - "den blodige søndag" - blev hundredevis af arbejdere dræbt under en fredelig demonstration foran Vinterpaladset i St. Petersborg. Massakren førte til strejker over hele Rusland, som først døde ud, da året var omme, da soldaterne i det store og hele var loyale overfor zaren. Ved denne lejlighed blev begrebet sovjetterne opfundet, og disse arbejderråd blev dannet i mange større byer. Mange opfatter denne revolution som en generalprøve på den efterfølgende revolution i 1917.
Efter februarrevolutionen i 1917 vendte Lenin tilbage til Petrograd (tidligere St Petersborg) fra Zürich og opfordrede til øjeblikkelig overtagelse af den politiske magt under sloganet "Al magt til sovjetterne". Efter oktoberrevolutionen i 1917 stod Lenin i spidsen for dannelse af den sovjetiske stat i Rusland. Lenin introducerede en kommunistisk økonomi og nationaliserede fabrikker, miner, banker mv. Han trak Rusland ud af første verdenskrig for at få bevæbnede styrker hjem fra fronten. Den efterfølgende borgerkrig blev en blodig affære, hvor der allerede under Lenin blev indført de terror-instrumenter, som ofte er blevet tillagt Stalin. Flere udenlandske magter blandede sig en kort overgang i krigen, men de væsentligste modstandere var lokale folkeslag, bønder samt tilhængere af Zar-styret eller det kortvarige demokrati som kommunisterne tog livet af. Da selv arbejderne protesterede heftigt mod kommunisternes økonomiske stramninger måtte Lenin en kort overgang indføre "den ny økonomiske politik", som midlertidigt og i begrænset omfang indførte kapitalistiske markedsmekanismer - specielt i landsbyerne, og som tillod privat produktion og handel. Lenin blev ramt af et slagtilfælde i marts 1923 og døde den 21. januar 1924. I sine sidste optegnelser, som har fået navnet "Lenins testamente", foreslog han en drastisk forøgelse af antallet af centralkomitémedlemmer for at styrke partiets stabilitet. Han mente også, at Stalin burde fjernes som partiets generalsekretær og antyder sin støtte til Trotsky som ny partileder. Testamentet blev læst op på den efterfølgende partikongres, men blev først offentliggjort i 1956 efter Stalins død.
[redigér] Lenin-citater[1]
- Det er sandt at friheden er værdifuld; så værdifuld at den må rationeres nøje.
- En løgn der bliver gentaget tilstrækkeligt bliver til sandheden.
- . . .parlamentarismen i verdenshistorisk forstand, d.v.s. den borgerlige parlamentarismes epoke er forbi, det proletariske diktaturs epoke er begyndt.Det er ubestrideligt.
- En mand med en pistol kan kontrolere 100 uden.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Familierelationer
Lenins far Ilja var embedsmand og blev adlet. Lenin havde 5 søskende og var gift med Nadesjda Krupskaja, som døde den 27. februar 1939. Han havde dog også en elskerinde i Injesa Armand.
Nulevende efterkommere af Lenin: En niece.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Revolutionerne: (1750 til 1918) | |
|---|---|
|
Jakobinerne | Bastillen | Guillotine | Georges Danton | Maximilien Robespierre | Terrorregimet |
|
|
Teselskabet i Boston | George Washington | Benjamin Franklin | Den amerikanske borgerkrig |
|
|
Saint-Simon | George Delacroix | Louis-Philippe |
|
|
Revolutionerne i 1848: |
Februarrevolutionen | Kommunisme | Det Kommunistiske Manifest | Karl Marx | Friedrich Engels | Stemmeret |
|
Pariserkommunen i 1871: |
Napoleon 3. | Den fransk-tyske krig | Arbejderkommunen |
|
Mensjevik | Bolsjevik | Novemberopstanden | Vladimir Lenin | Lev Trotskij |
|
| Se også: Andre indgange til historien | |
