Prometheus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Prometheus var søn af titanen Iapetos, og var gud for ilden. Da han gav menneskene ilden i gave, kom han på tværs af Zeus, som derfor lænkede ham nøgen til en klippe (ifølge nogle: en klippe i havet) og sendte en ørn, som skulle spise hans lever. Men dette organ var udødeligt, så hver nat voksede det ud igen, hvorefter ørnen ville spise det om dagen.

Prometheus blev til sidst sluppet fri af Zeus, fordi han advarede ham om, at havnymfen Thetis, som både Zeus og Poseidon var interesserede i, ville føde en søn, som ville blive mere magtfuld end sin far.

Ifølge anden kilde befries Prometheus af Herkules. Zeus tillader dette, fordi Herkules er hans søn, og gerningen vinder ham stor ære.

Prometheus skabte den første mand, Pharenon. Zeus blev rasende over den måde, som Prometheus beskyttede denne nye race (menneskene) og sørgede derfor for, at de ikke fik adgang til ild, hvorfor de var tvunget til at leve uden ild og varme. Prometheus hjalp derpå menneskene ved at stjæle ilden fra Hephaistos og give menneskene ilden. Som straf fik Zeus fremstillet den første kvinde Pandora i Athenes skønhedsbillede og med Hermes evne til at bedrage. Hun blev derpå sendt til Prometheus' bror, Epimetheus, sammen med en gave; den såkalte Pandoras æske. Da hun kom ind i menneskenes samfund åbnede hun æsken, hvorved det meste af æskens indhold ('ondskab' og 'sygdom') blev sluppet ud. Kun 'håbet' forblev i æsken, men slap senere ud. Dette tjente til at begrunde over for de gamle grækere, hvorfor kvinden skulle have en have en mindre dominerende rolle i samfundet end manden.

Ligesom ved en korsfæstelse fremstilles Prometheus i kunsten med armene udstrakt. Tragedien Den lænkede Prometheus (547 f.Kr.) tilskrives sædvanligvis Aischylos.

[redigér] Eksterne henvisninger

• A.B. Drachmann, "Prometheus", i hans Udvalgte Afhandlinger (1911), side 67–82.
• K.B. Leder, Todesstrafe, München 1980. Citat: "man band [den Missetäter] an einen Baum oder an einen Felsen [.....]. Dieses Festbinden geschah anscheinend oft mit gespreizten Gliedern [.....]. Der gefesselte Prometheus [...] wird meist mit ausgestreckten Armen dargestellt". [side 94, kapitlet "Kreuz und Kreuzigung"].