Publius Vergilius Maro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.

Han var formentlig født i Mantua, men kom som 15-årig til Rom, hvor han fik kontakt med Mæcenas. Han opdagede, at Vergil havde et talent og lukkede ham derfor ind i sin kreds af unge digterspirer, der også talte bl.a. Horats og Properts. Støtten fra Mæcenas gjorde, at han kunne bruge resten af sit liv på digtning. Han begyndte således at skrive, go færdiggjorde i sin unge år en række digte.

Vergil var i sin ungdom blevet inspireret af epikuræeismen, hvilket ses i flere af hans værker.

39 f.Kr.-38 f.Kr. skrev han sit første store værk Bucolia, der var en samling hyrdedigte, og fra 37 f.Kr.-29 f.Kr. skrev han sit næste store værk Georgica ("Håndbog i landbrug"), der blev tilegnet Mæcenas. Hans hovedværk er dog Æneiden, der har skaffet ham anseelse som en af den europæiske litteraturs store forfattere. det er opdelt i 12 sange og kraftigt inspirert af Homer (de første 6 er inspireret af Odysseen, og de sidste 6 af Illiaden. Han nåede aldrig helt at færdiggøre det, og bad på sit dødsleje sine kuratorer, Varius Rufus og Plotius Tucca, om at brænde værket. Dette blev dog forpurret af Augustus. Æneiden er flere gange blevet oversat til dansk.

Vergil er skyggepersonen der fører Dante gennem de første to dødsriger i Den Guddommelige Komedie i hans rejse mod Empyrium.