Marxisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Politiske ideologier En del af serien om politik
Anarkisme
Fascisme
Feminisme
Grøn ideologi
Islamisme
Kommunisme
Kommunitarisme
Konservatisme
Kristendemokrati
Liberalisme
Libertarianisme
Marxisme
Nationalisme
Socialdemokratisme
Socialisme
Zionisme

Marxisme er en samling af ideer og teorier, der bygger på Karl Marx' analyse og kritik af kapitalismen. Grundelementerne i denne økonomiske analyse er udviklet i hovedværket Kapitalen (Das Kapital), som Marx skrev på indtil sin død i 1883. Bind 2 og 3 blev udgivet i Marx' navn af Friedrich Engels.

De historiefilosofiske teorier (Den historiske materialisme) udviklede Marx i sine ungdomsskrifter, hvor også religionskritikken og fremmedgørelseskritikken blev udfoldet.

Foruden de ovennævnte teoretiske elementer anvendes betegnelsen marxisme også i en bredere betydning om bestemte politiske forestillinger, som er beslægtede med dem, som Marx og Engels fremlagde i det mere programmatiske skrift Det Kommunistiske Manifest, eller i det hele taget sådanne, som i almindelighed betegnes som socialisme eller kommunisme.

Marxisme betegner i dag dels de teorier, som Marx og Engels selv udviklede, dels de teorier, som især i det 20'ende århundrede er udviklet på grundlag af disse. Det drejer sig både om videreudviklinger af teoriens kernesynspunkter og anvendelser af den inden for nye felter.

Det gælder fx tekster at tænkere som Vladimir Lenin, Rosa Luxemburg, Antonio Gramsci, Karl Kautsky, Lev Trotskij, Theodor W. Adorno, Max Horchheimer, Herbert Marcuse, Ernst Bloch, Erich Fromm, Wilhelm Reich, André Gorz, Walter Benjamin, Pannekoek, Samir Amin, Louis Althusser, Nicos Poulantzas, Elmer Altvater, Ernest Mandel, Jean Hyppolite, Leszek Kolakowski, Joachim Israel, Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Bernd Rabehl, Pierre Bourdieu m.fl.

Disse tænkere repræsenterer så forskellige retninger som strukturalisme, freudomarxisme, kapitallogik og Frankfurterskolens kritiske teori samt adskillige politiske spor som stalinisme, trotskisme, reformisme, venstresocialisme og eurokommunisme.

Marxismen er ved siden af freudianismen, strukturalismen og fænomenologien den teoriretning, som har været mest frugtbar i udviklingen af nye analysemodeller for det 20'ende århundredes kulturkritik. Den er blevet anvendt (brugt og misbrugt) inden for et utal af empiriske felter – ofte i kombination med netop freudianisme, strukturalisme eller fænomenologi.