Salman Rushdie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Salman Rushdie (født 19. juni 1947 i Bombay, Indien) er en forfatter af fiktion, hovedsagelig foregående på det indiske kontinent. Han voksede op i Bombay, men afsluttede sin eksamen på King's College, Cambridge, England.
Rushdie er en kontroversiel forfatter, primært i kraft af bogen De sataniske vers, hvori der i en drømmescene antydes, at nogle af versene i Koranen skulle være skrevet af Satan. Disse antydninger, uanset deres karakter af fiktion, blev anset for uacceptable af mange islamiske mullaher og imamer, og det resulterede i at Irans leder ayatollah Ruhollah Khomeini udstedte en fatwa over Rushdie med en dødsdom for gudsbespottelse. Denne fatwa blev ophævet i 1999, men en ny fatwa blev udstedt i 2003.
Rushdie lever i dag i eksil og under jorden i USA, hvor han bliver beskyttet af Secret Service. På trods af sin konstante overvågning giftede Rushdie sig i 2004 med fotomodellen og kogebogsforfatteren Padma Lakshmi, som er 33 år yngre end sin mand.
[redigér] Skønlitterær bibliografi
- Grimus (1975)
- Midnatsbørn (1981)
- Skam (1983)
- Jaguarens smil (1987)
- De sataniske vers (1988)
- Harun og eventyrhavet (1990)
- Øst, vest (1994)
- Maurerens sidste suk (1995)
- Jorden under hendes fødder (1999)
- Raseri (2001)
- Klovnen Shalimar (2005)